Ståle Solbakken kan se frem til nye spillere i truppen.

I hvert fald skriver det græske medie Sport24.gr, at FC Københavns cheftræner Ståle Solbakken har set sig varm på Panathinaikos’ portugisisk fødte græske midtbanespiller Carlos Zeca.

Sport24 meddeler, at FCK har budt 2,2 millioner euro – knap 18 millioner danske kroner - på 28-årige José Carlos Gonçalves Rodrigues, der til dagligt kaldes Zeca. Det bud har Panathinaikos ifølge mediet afvist, men grækerne tror, at FCK kommer med et nyt og forbedret bud.

Det græske medie fortæller endvidere, at det bliver svært for Panathinaikos at slippe deres kaptajn, der har kontrakt til 2019, medmindre FC København forbedre deres bud en del.

 
Marvin Pourie luftede sine frustrationer efter Randers' uafgjorte kamp mod Silkeborg.
Vis mere

28-årige Zeca, har spillet i Panathinaikos siden 2011. Han har optrådt hele 245 gange for grækerne, hvilket har kastet syv mål og 23 assist af sig.

Den græske storklub er også meldt interesseret i Brøndby IFs finske angriber Teemu Pukki, men der har endnu ikke været et bud i den størrelsesorden, som Brøndbys ledelse finder acceptabel.