Pareret ud.

Cristiano Ronaldo kunne ikke, da han søndag fik den største chance af dem alle: Et straffespark.

For Malaga-målmand Carlos Kameni kastede sig til venstre og boksede bolden væk. Og den afbrænder endte med at blive dyr for Real Madrid, der i stedet endte med at måtte nøjes med 1-1.

Cristiano Ronaldo brændte sit straffespark bare tre minutter efter, at han havde scoret til 1-0 på hovedstød.

Og måske var det retfærdigheden der skete fyldest, for Cristiano Ronaldo så ud til at være ret meget offside ved sin 1-0-scoring. Se bare her:

 
Der er vist ikke så meget at diskutere, men den tæller dog stadig.
Vis mere

Det var i øvrigt tredje gang ud af de seneste fire forsøg fra 11-meter-pletten, at Cristiano Ronaldo brændte et straffespark mod Malaga.

Med kun et point ser det spanske mesterskab ud til at være meget langt væk for Real Madrid.

FC Barcelona vandt sin kamp allerede lørdag og er nu hele ni point foran. Imens spiller Atletico Madrid senere søndag mod Villarreal og kan med en sejr her bringe sig tre point foran Real Madrid.