Det kostede blod, sved og tårer, da Juventus spillede 1/8-finale mod Lyon onsdag aften i Champions League.

Det kan Juventus-stjernen Matthijs de Ligt i hvert fald skrive under på.

Under en dødbold i det 28. minut kolliderede den 20-årige hollandske landsholdsspiller nemlig med holdkammeraten Alex Sandro, som endte med at brage sin støvle og sit skinneben ind i det unge stjerneskud. Du kan se den voldsomme episode øverst i artiklen

Slaget var så voldsomt, at De Ligts ansigt blev dækket til med blod, hvorefter Juventus-forsvaren måtte lade sig behandle. Efter kampen var der da også flere fans på Twitter, der kommenterede på den slemme hovedskade:

  • 'Han ligner en, der er med i en film af Quentin Tarantino (filminstruktør, red.).'
  • ​'Matthijs de Ligt har mere blod i ansigtet, end Tyson Fury (bokser, red.) havde i hele kampen mod Deontay Wilder.'
  • 'Matthijs de Ligt er ved at ligne Terry Butcher (tidligere fodboldspiller, red.).'
  • 'Det ligner jo, at der er en, der har slået ham med en kæmpe kasse.'

Matthijs de Ligt med en spøjs bandage.
Matthijs de Ligt med en spøjs bandage. Foto: FRANCK FIFE
Vis mere

Uheldet var dog ikke slut for den unge forsvarsspiller, selv om han fik sat en midlertidig bandage på hovedet.

Bandagen endte nemlig med at få en spøjs form, og Ifølge flere fans på de scoiale medier lignede hollænderens nye hovedbeklædning noget fra en tegnefilm.

Mens den unge forsvarsspiller fik behandling, bragte Lucas Tousart Lyon foran med 1-0, som også blev kampens resultat.

Nederlaget betyder, at Maurizio Sarris tropper skal vinde returkampen i Torino, der spilles 17. marts.