Som Jose Mourinho ikke har rigeligt i at se Ole Gunnar Solskjærs enorme succes i Manchester United, fik 'The Special One' mandag gjort sig selv uheldigt bemærket.

Det skriver Daily Mail.

Mandag var Jose Mourinho nemlig til stede ved den russiske ishockeykamp mellem Omsk og St. Petersburg, hvor han fik æren af at kaste pucken ned i kampens første faceoff.

Men da han var på vej ud fra isen, gled han på den røde løber, der var rullet ud, for at han netop ikke skulle skvatte. Men et hurtigt retningsskift gjorde, at han pludselig var lige så lang, som han er høj, da han lå og rodede rundt på isen.

Jose Mourinho på vej ned.
Jose Mourinho på vej ned. Foto: STRINGER
Vis mere

Jose Mourinho på isen.
Jose Mourinho på isen. Foto: STRINGER
Vis mere

Han blev dog hurtigt hjulpet tilbage på benene af den russiske spiller Pavel Datsyuk, der hev fat i den portugisiske managers ene arm.

'Det var uheldigt, men vi håber, at mr. Jose Mourinho er okay,' skrev den russiske ishockey-liga siden på Twitter.

Det fik også klippet til at gå viralt, og specielt på Twitter har flere været hurtige til at minde om, at det ikke er første gang, Jose Mourinho er faldet.

Tidligere væltede han således over et reb på Wembley, da han stod i spidsen for Manchester United.