Atlético Madrid vandt 2-0 hjemme over Juventus, som to gange blev reddet af VAR-kendelser.

Cristiano Ronaldo var tilbage i Madrid for en stund. Denne gang som angriber for Juventus i Champions League-kampen ude mod Atlético Madrid.

Det blev dog aldrig en stor fodboldaften for Ronaldo, som sammen med Juventus tabte 0-2 i den første af to ottendedelsfinaler mellem de to klubber.

Atletico-stopperne Juan Gimenez og Diego Godin scorede målene meget sent i kampen efter henholdsvis 78 og 83 minutter.

Gimenez scorede til 1-0 på en løs bold i feltet. Juventus-spillerne brokkede sig over et manglende frispark til Leonardo Bonucci, som faldt til jorden i en duel, men dommeren verfede protesterne af vejen.

Fem minutter senere fik Godin sparket bolden i mål fra en spids vinkel, og bolden snittede sågar Ronaldo på vej i mål.

Soccer Football - Champions League - Round of 16 First Leg - Atletico Madrid v Juventus - Wanda Metropolitano, Madrid, Spain - February 20, 2019 Atletico Madrid's Diego Godin celebrates scoring their second goal REUTERS/Sergio Perez
Soccer Football - Champions League - Round of 16 First Leg - Atletico Madrid v Juventus - Wanda Metropolitano, Madrid, Spain - February 20, 2019 Atletico Madrid's Diego Godin celebrates scoring their second goal REUTERS/Sergio Perez Foto: SERGIO PEREZ
Vis mere

To gange tidligere i kampen var Juventus blevet reddet af videoteknologien VAR, hvor sekvenser blev set grundigt igennem i langsom gengivelse.

Men ingen af gangene faldt kendelserne ud til spaniernes fordel, så Juventus slap med skrækken.

0-2-nederlaget gør det dog meget svært for Torino-klubben at gå samlet videre til kvartfinalen.

epa07384188 Juventus' Cristiano Ronaldo reacts during the UEFA Champions League round of 16 first leg match between Atletico de Madrid and Juventus at Wanda Metropolitano stadium in Madrid, Spain, 20 February 2019. EPA/JuanJo Martin
epa07384188 Juventus' Cristiano Ronaldo reacts during the UEFA Champions League round of 16 first leg match between Atletico de Madrid and Juventus at Wanda Metropolitano stadium in Madrid, Spain, 20 February 2019. EPA/JuanJo Martin Foto: JuanJo Martin
Vis mere

Der er returkamp i Torino 12. marts.

I den kamp har tre spillere karantæne. Diego Costa og Thomas Partey er ude for Atletico, mens Alex Sandro skal afsone en karantænedag for Juventus.

/ritzau/

Genlæs Live-bloggen herunder.