Marcos Llorente kom ind og scorede to gange, da Atlético Madrid sendte Liverpool ud af Champions League.

Champions League i fodbold får en anden vinder end Liverpool i denne sæson.

Sidste års vindere af turneringen er nemlig ude efter et samlet nederlag til Atlético Madrid i ottendedelsfinalerne.

Onsdag aften var de to klubber igennem forlænget spilletid på Anfield, og de 120 minutter på grønsværen endte 3-2 til Atlético Madrid, så spanierne avancerer med samlet 4-2.

Soccer Football - Champions League - Round of 16 Second Leg - Liverpool v Atletico Madrid - Anfield, Liverpool, Britain - March 11, 2020 Atletico Madrid coach Diego Simeone celebrates their second goal Action Images via Reuters/Carl Recine
Soccer Football - Champions League - Round of 16 Second Leg - Liverpool v Atletico Madrid - Anfield, Liverpool, Britain - March 11, 2020 Atletico Madrid coach Diego Simeone celebrates their second goal Action Images via Reuters/Carl Recine Foto: CARL RECINE
Vis mere

Liverpool førte 1-0 efter den ordinære spilletid, og i den forlængede spilletid kom holdet foran 2-0, og så var Jürgen Klopps mandskab godt på vej videre.

Det fik Atletico Madrids Marcos Llorente næsten egenhændigt ændret på. Med to scoringer rystede indskifteren Liverpool og sendte Atlético Madrid på sikker kurs videre, før en anden indskifter, Álvaro Morata, satte trumf på med målet til 3-2 i tillægstiden.

Som følge af coronavirus har man mange steder i Europa anbefalet at aflyse sportsbegivenheder eller spille dem uden tilskuere. Det var dog ikke tilfældet på et fuldsat Anfield, hvor der var fløjet flere tusinde tilskuere ind fra Madrid.

Normalt vil de danske tv-kommentatorer til sådan en kamp også være på stadion, men det var ikke tilfældet onsdag aften. Carsten Werge og Michael Laudrup kommenterede kampen fra et studie på Amager.

Liverpool's Senegalese striker Sadio Mane's bicycle kick goes over the bar during the UEFA Champions league Round of 16 second leg football match between Liverpool and Atletico Madrid at Anfield in Liverpool, north west England on March 11, 2020. (Photo by Paul ELLIS / AFP)
Liverpool's Senegalese striker Sadio Mane's bicycle kick goes over the bar during the UEFA Champions league Round of 16 second leg football match between Liverpool and Atletico Madrid at Anfield in Liverpool, north west England on March 11, 2020. (Photo by Paul ELLIS / AFP) Foto: PAUL ELLIS
Vis mere

Herfra kunne de berette om et Atlético Madrid-hold, der som mange gange før var disciplineret og struktureret. Det virkede ikke til at genere spanierne, at Liverpool havde bolden klart mest.

Skudstatistikken satte Liverpool sig også hurtig tungt på, men længe kneb det med at gøre chancerne store nok.

Kort før pausen fik hjemmeholdets spillere og størstedelen af det fyldte Anfields passionerede fans noget at glæde sig over. Efter et af Liverpools mange indlæg svigtede markeringen, og så kunne hollænderen Georginio Wijnaldum score med hovedet.

Dermed var den samlede stilling helt lige. Liverpool fortsatte med angribe ufortrødent, vel vidende at et Atletico-mål ville tvinge Liverpool til at vinde kampen med to.

Soccer Football - Champions League - Round of 16 Second Leg - Liverpool v Atletico Madrid - Anfield, Liverpool, Britain - March 11, 2020 Atletico Madrid's Marcos Llorente celebrates scoring their second goal REUTERS/Phil Noble
Soccer Football - Champions League - Round of 16 Second Leg - Liverpool v Atletico Madrid - Anfield, Liverpool, Britain - March 11, 2020 Atletico Madrid's Marcos Llorente celebrates scoring their second goal REUTERS/Phil Noble Foto: PHIL NOBLE
Vis mere

Det var da også lige ved at blive 2-0 midt i anden halvleg, da Andy Robertson headede bolden på overliggeren.

I tillægstiden gik der så et gys gennem stadion, da Atletico-lejren troede, at der var udlignet. Det spanske mål blev korrekt annulleret for offside.

Blot tre minutter inde i den forlængede spilletid scorede Roberto Firmino, da han fulgte op på sit eget hovedstød på stolpen.

Det var Liverpool, der selv satte gæsterne i gang fire minutter senere. Reservemålmand Adrian spillede bolden direkte hen til en modstander, og en aflevering og en afslutning senere lå bolden i mål. Marcos Llorente scorede.

Den 25-årige spanier fordoblede sin målscoring på et kontraangreb, lige inden første halvleg af den forlængede spilletid var forbi.

Til sidst scorede Álvaro Morata, der først var kommet på banen efter 103 minutters spil.

/ritzau/