Jule-nytårsprogrammet har sendt Arsenal på førstepladsen i Premier League. Ikke mindst takket været Olivier Giroud.

Og den franske topscorer er overbevist om, at holdet har, hvad der skal til for at slutte sæsonen samme sted. Det siger han til Mirror, efter at den tidligere engelske landsholdsspiller og nuværende tv-ekspert Alan Shearer har sagt, at Arsenal mangler i hvert fald tre spillere for at kunne blive engelsk mester.

»Hvor? Forklar mig hvor. Så vil jeg argumentere for det modsatte,« siger Olivier Giroud:

»Vi har også gode spillere på bænken, unge spillere der venter på at få chancen. De er meget talentfulde, så jeg er ikke bekymret,« siger Olivier Giroud.

Franskmanden har selv gjort sit til topplaceringen i efteråret indtil videre 10 mål. Men han mener ikke, at han er en uundværlig enmandshær i spidsen for ’Gunners’.

»Danny Welbeck er tilbage om halvanden måned (efter en skade, red). Theo Walcott kan spille oppe foran, Joel Campbell spiller også helt foran for sit landshold (Costa Rica, red.). Hvis jeg skulle spille mindre godt, er der andre løsninger,« siger Olivier Giroud.

Mål, mål, mål fra Olivier Giroud i denne sæson.
Mål, mål, mål fra Olivier Giroud i denne sæson. Foto: Dylan Martinez
Vis mere

Der har stor tro på, Arsenal kan gå hele vejen til det engelske liga-guld for første gang siden 2004.

»Sammen kan vi gøre det. Vi har en god trup, og vi kan overskue alle turneringer, vi er med i med 100 procent fokus. For at blive mester – som jeg har prøvet med Montpellier i Frankrig – skal man selvfølgelig have evnerne, men man skal også have heldet, for man kan ikke spille fantastisk hele tiden,« siger Olivier Giroud.

Der er i øvrigt afslører, at Arsenal er tæt på (trods alt) at forstærke sig i det nu åbne transfervindue. Mohamed Elneny fra Basel skulle være tæt på.