70 specielt inviterede kvinder, litervis af eksklusiv champagne og vodka og lattergas i lange baner.

Det var ingredienserne i en vild nattefest, som en række af Arsenals største stjerner holdt tilbage i august på en eksklusiv natklub i London - kun få dage før sæsonen startede.

Det er den britiske tabloidavis The Sun, som har fået fingrene i en række afslørende videooptagelser af de svinerige Premier League-superstjerner fra London-klubben, som fester løs på natklubben Tape.

I selskabet ses blandt andre Mesut Özil, Alexandre Lacazette, Premier League-topscorer Pierre-Emerick Aubameyang og andre Arsenal-profiler. Flere af dem inhalerer lattergas gennem store balloner - i så store mængder, at enkelte, ifølge avisen, tilsyneladende mister bevidstheden.

De to farlige angribere Alexandre Lacazette og Pierre-Emerick Aubameyang.
De to farlige angribere Alexandre Lacazette og Pierre-Emerick Aubameyang. Foto: DAVID KLEIN
Vis mere

Skærmdump fra The Suns hjemmeside.
Skærmdump fra The Suns hjemmeside.
Vis mere

Til stede til festen var også Henrikh Mkhitaryan, Shkodran Mustafi, Sead Kolasinac og det franske stortalent Matteo Guendouzi, som er en af de spillere, man angiveligt kan se få et kortvarigt blackout efter at have taget et ordentligt sug på en ballon med lattergas i en sofa.

Ifølge avisen bliver den 19-årige franskmanden opfordret og ‘presset’ til at tage lattergassen af de ældre stjerner på holdet.

Den tyske superstjerne Mesut Özil holder sig heller ikke tilbage, og ifølge The Sun ser han også synligt påvirket ud efter at have inhaleret lattergassen.

Der er endnu ikke kommet en reaktion fra Arsenal, som ligger nummer fem i Premier League, på historien, som kom frem i går. Arsenal-manager Unai Emery er kendt for at være striks med, hvad hans spillere indtager. Han har slåedes forbudt Arsenal-spillerne at drikke juice.

Pierre-Emerick Aubameyang, Matteo Guendouzi, Sead Kolasinac og Alexandre Lacazette fejrer en scoring.
Pierre-Emerick Aubameyang, Matteo Guendouzi, Sead Kolasinac og Alexandre Lacazette fejrer en scoring. Foto: ADRIAN DENNIS
Vis mere

Lattergas er et ekstremt populært ‘partydrug’ i disse år i flere vestlige lande. Også i Danmark kan man se spor efter misbrug af lattergas. Det er således ikke usædvanligt, at gaderne i de store byer flyder med de tomme patronhylstre, som opbevarer lattergassen.

Læger, Giftlinjen og Sundhedsstyrelsen har i årevis advaret mod tendensen, fordi lattergas kan være meget farligt at misbruge - i værste fald er det dødeligt.

Brugen af lattergaspatroner sker ved, at man via en ballon eller flødeskumssiffon inhalerer gassen og får en kortvarig rus. .

Giftlinjen oplever tilfælde af unge, der får kroniske nerveskader af at inhalere gas. Skader, der medfører lammelse, balanceproblemer og føleforstyrrelser. Det er ikke ulovligt at købe eller sælge lattergaspatroner i Danmark.

Mesut Özil, Shkodran Mustafi og Alexandre Lacazette var alle tre til lattergas-festen.
Mesut Özil, Shkodran Mustafi og Alexandre Lacazette var alle tre til lattergas-festen. Foto: JOS
Vis mere