Arsenal spillede en nærmest ideel kamp mod Barcelona - og tabte alligevel to mål, da Lionel Messi overkom sit Petr Cech-kompleks
Barcelona er næsten det perfekte hold. Det mente Arsenal-manager Arsène Wenger, inden de to hold i går aftes skulle sammenligne muskler. Og han har næppe ændret mening.
For mens franskmanden havde lagt en fornuftig taktik og lignede en mand, som havde luret Barcelona i første halvleg, var det bare ikke nok til at slå tidens måske bedste hold. Lionel Messi brød sin Petr Cech-forbandelse, scorede to kasser og sørgede for et ideelt udgangspunkt med 2-0 inden returopgøret på Camp Nou.
Her er seks ting, vi lærte af Barcelonas sejr:
Messi vil blæse på Cech-listen
Lionel Messi er rekordernes mand. Men inden kampen mod Arsenal havde han også en kedeligere rekord end de mange andre. Argentineren havde stået over for Petr Cech seks gange. Han havde ikke scoret. Hvis det ville have skræmt mange andre, skete det ikke for verdens bedste fodboldspiller sidste år. Naturligvis ikke, fristes man til at sige. Da Messi blev spillet fri af Neymar efter 71 minutter var han hverken bange eller nervøs. Han var iskold og sørgede for det vigtige udebanemål. Og lige så kold var han på sit straffespark seks minutter før tid.
Du kan ALDRIG holde Barcelona fra chancer
Det lyder som en kliché mere slidt end Andrés Iniestas frisure, men første halvleg var det perfekte eksempel på, at Barcelona-offensiven ikke kan holdes helt nede. Arsene Wenger havde lagt den måske bedste taktik set mod Luis Enriques Barcelona med de tre fodboldtenorer på toppen, og The Gunners sørgede for at holde Barcelona fuldstændig fra chancer. Indtil det sidste minut. Pludselig kom Suarez i en friløber, og kort efter headede samme Suarez forbi mål fra kort afstand.
Gamle venner – nye fjender
Gerard Piquet kunne være endt i Arsenal sammen med Cesc Fabregas i 2003. Luis Suarez var også tæt på at få en Arsenal-trøje over hovedet, og Alexis Sanchez blev til overs i Barcelona. Nu skinner de tre stjerner på hver sin himmel, og de var tre af hovedrolleindehaverne på forhånd i den store duel. Det viser, hvor relativt tæt de to klubber er beslægtede. De søger de samme spillertyper, men Arsenal er stadig i lillebror-rollen. Det er trods alt oftere Arsenal-profiler, der ryger til Barcelona – og Barcelona-reserver, der ryger til Arsenal.
Uventede biroller
Du havde forventet Lionel Messi som helten. Måske Neymar, Alexis Sanchez eller Mesut Özil som de vigtige håndlangere. Og hvis du var rigtig (u)heldig – Luis Suarez som den store skurk. Men det blev en lidt andet filmplakat, der skulle laves til filmen om den kamp. Bag hovedrolleindehaveren Lionel Messi stod nemlig Barcelona-målmand Marc-André ter Stegen og Arsenal-målmand Petr Cech, der begge havde flere store redninger.
Wenger er ikke længere kompromisløs
Han har været træner i Arsenal i 20 år. Og der var engang, hvor Arsene Wenger nægtede at gå på kompromis med sin stil. Arsenal skulle have bolden mest, sådan var det. Men det er ændret, for nu er sulten efter trofæer blevet for stor. Derfor så man Arsenal overlade initiativet til Barcelona for at forsøge at gøre ondt på kontra-angrebene. Det lykkedes forrygende i første halvleg. I anden halvleg så det ikke for godt ud.
Der er langt, langt fra Arsenal til Barcelona
Én god halvleg er ikke nok. Arsenal på hjemmebane mod Barcelona var endnu en kamp, der beviste, hvor langt der i disse tider er fra de engelske tophold til de spanske. For Arsenals vedkommende er historien de seneste ti år skræmmende. Siden Arsenal tabte Champions League-finalen i 2006 til netop Barcelona, er catalanerne stukket af. Barcelona har på de ti år vundet 22 trofæer. Arsene Wenger har vundet fire. Og ikke et eneste af dem har været et mesterskab eller Champions League-trofæ.
