For blot tre år siden så alt fænomenalt ud for et af de store spanske fodboldtalenter.

Her skiftede den nu 26-årige Santi Mina fra Valencia til Celta Vigo i et skifte, der sendte 30 millioner euro til Valencia, svarende til omtrent 220 millioner kroner.

Samtidig havde Santi Mina flere ungdomslandskampe på cv'et. Men sidenhen er det gået aldeles ned ad bakke.

For i 2019 blev Santi Mina anklaget for at have begået et seksuelt overgreb på en kvinde i 2017 i en campingvogn i byen Mojacar. Og nu er der faldet dom i sagen. Det skriver mediet Sport.

Siu Wu

Og denne dom er ikke ligefrem gået Santi Minas vej. For retten i den spanske by Almeria har fundet Santi Mina skyldig i anklagerne.

Anklageren sigtede efter, at Santi Mina skulle have otte år i fængsel, mens det kvindelige offers advokater gik efter ni år.

Men så grelt gik det ikke for spanieren. Dommen lyder på, at den spanske fodboldspiller skal i fængsel i fire år.

Ifølge mediet Independent har Santi Mina anket sagen til højesteret. Tidligere har Santi Mina også udtalt, at han mente, at anklagerne var stærkt overdrevne.

Celta Vigo har fjernet Santi Mina fra sin holdliste, mens sagen står på.