Andreas Skov Olsen udlejes til tyrkisk fodbold
Den danske offensivspiller Andreas Skov Olsen udlejes fra Wolfsburg til tyrkiske Basaksehir.

Den danske offensivspiller Andreas Skov Olsen udlejes fra Wolfsburg til tyrkiske Basaksehir.

Andreas Skov Olsen bliver endnu en gang udlejet fra Wolfsburg.
Denne gang går turen til Tyrkiet og Istanbul-klubben Basaksehir.
Det oplyser Wolfsburg i en nyhed på sin hjemmeside.
Det fremgår ikke, om det er en lejeaftale for hele den kommende sæson.
26-årige Skov Olsen var senest udlejet til Rangers i Skotland i et halvt år, hvor det blev til 11 kampe og en enkelt scoring.
Kantspilleren kom til Wolfsburg i januar 2025 fra belgisk fodbold, men har haft svært ved at slå igennem i Tyskland.
Han har fortsat kontrakt frem til 2029 med Wolfsburg, der i sidste sæson rykkede ned fra Bundesligaen.
Siden sin debut i 2020 har Andreas Skov Olsen spillet 40 landskampe og scoret otte mål.
Han har dog ikke spillet en landskamp siden august 2025, hvor han blev indskiftet mod Grækenland i VM-kvalifikationen.
Basaksehir blev nummer fem i den bedste tyrkiske række i seneste sæson.
RITZAU