Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Andreas Skov Olsen blev kørt væk i en ambulance efter uheld i landskampen mod Island.

Søndagens Nations League-kamp mod Island fik en trist afslutning for talentfulde Andreas Skov Olsen.

Efter en duel i tillægstiden gik den 20-årige dansker i græsset og fik en islænding ned over sig. Han tog sig straks til ryggen og vred sig i store smerter.

Efter kort tids behandling blev han båret af banen, og da kampen var slut, blev han kørt væk fra stadionet i Reykjavik i en ambulance.

»Han skal til undersøgelse nu. Det var en stor bet, og vi må afvente og se, hvad der sker.«

»Han havde ondt, han havde store smerter,« siger Kasper Hjulmand til Kanal 5.

Midt i anden halvleg var Andreas Skov Olsen blevet skiftet ind til sin anden landskamp. På det tidspunkt var stillingen 3-0, og det sluttede kampen også.

Danmark blev sat i gang af et tvivlsomt selvmål, da Kasper Hjulmands mandskab vandt 3-0 ude over Island.

Det danske fodboldlandshold har taget et stort skridt væk fra nedrykning i Nations League.

Søndag aften vandt Danmark udekampen mod Island med 3-0 og står nu noteret for fire point efter tre af de seks gruppekampe. Kun gruppens dårligste hold rykker ned fra A- til B-niveau, og derfor er nederlaget yderst alvorligt for Island, da islændingene er uden point.

Danmark kan i stedet kigge mod toppen af tabellen, hvor der er tre point op til England, der ligger på den førsteplads, der i sidste ende kan være en livline i forhold til at kvalificere sig til VM i 2022.

Mens Christian Eriksen og Robert Skov scorede efter halvsløjt forsvarsspil i anden halvleg, vil islændingene nok hæfte sig ved, at holdet kom bagud på et tvivlsomt selvmål minuttet inden pausen.

Hvorvidt det mål burde være anerkendt er dog svært endegyldigt at give svaret på. Kampens dommer vurderede, at bolden akkurat havde sluppet mållinjen, så hele bolden var inde. Der var ikke mållinjeteknologi eller VAR til kampen.

På tv-billederne til de danske seere var der ingen vinkel, som endegyldigt kunne fastslå, om bolden var inde eller ej.

/ritzau/

Andre læser også