Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Andreas Cornelius er ny tyrkisk mester med Trabzonspor, efter det lørdag blev til 2-2 mod Antalyaspor.

Holdet vinder mesterskabet for første gang i 38 år allerede nu, fordi der i Tyrkiet bliver spillet med indbyrdes opgør før målscoren, og dermed kan Fenerbahce ikke længere indhente dem trods ni points forskel og tre runder tilbage.

Den danske angriber var første mand på tavlen, da han efter blot tre minutters spil scorede. Efter pausen udlignede gæsterne dog, inden Trabzonspor scorede igen, og mod slutningen af kampen gjorde den Sønderjyske-ejede Haji Wright det til 2-2.

Uafgjort var lige præcis nok til, at Andreas Cornelius for første gang i karrieren kan kalde sig for mester uden for Danmarks grænser.

Efter slutfløjt var der kaotiske scener på Medical Park Stadium, da fansene bestormede banen for at tiljuble spillerne og fejre mesterskabet med deres helte.

29-årige Andreas Cornelius skiftede til den tyrkiske klub inden denne sæson, og det er gået helt forrygende - også personligt.

Danskeren er nemlig topscorer for holdet. Med sit mål i dag er han oppe på 15 kasser.

Nu har han også vundet guld og skrevet sig ind i historiebøgerne i Trabzonspor.

Andre læser også