I slutningen af sidste år pådrog Andreas Christensen sig en korsbåndsskade, der holder den danske landsholdsspiller ude i længere tid.
Men nu tilsmiler lykken atter 'AC'.
På Instagram afslører hustruen, Katrine Friis Christensen, nemlig, at parret er blevet forældre til deres tredje barn.
I opslaget, der har teksten 'Noah' efterfulgt af et blåt hjerte, vælter det ind med lykønskninger.
Blandt andet kommer lykønskningerne fra Lærke Dolberg, der er gift med 'AC's landsholdskollega Kasper Dolberg, og Laura Abla, der er kærester med holdkammeraten Dani Olmo.
Familien Christensen bor til daglig i Barcelona, hvor Andreas Christensen tørner ud for den spanske storklub FC Barcelona.
Onsdag så han med fra tribunen, da holdet spillede sig videre i Champions League med en sejr på 4-1 over FC København.

