Lønnen er blevet afsløret for alle spillere i den amerikanske fodboldliga, og det betyder, at alle og enhver kan se, hvad Lionel Messi, Mathias 'Zanka' Jørgensen og Anders Dreyer får i betaling.

Åbenheden i amerikansk sport er helt speciel - i hvert fald når det kommer til lønninger. Det betyder, at man en gang hver halve år kan se, hvad spillerne i den amerikanske liga, MLS, får for deres indsats.

Superstjernen Lionel Messi er ikke overraskende lønførende med 20.446.667 dollars, hvilket svarer til 130 mio. kroner.

Den danske lønkonge i amerikansk fodbold er landsholdsspilleren Anders Dreyer, der tjener knap 15,5 mio. om året. For den pris har San Diego fået ligaens assistkonge, der indtil nu har hjulpet holdet til en førsteplads i Western Conference.

'Zanka' har spillet 37 gange for det danske landshold.
'Zanka' har spillet 37 gange for det danske landshold. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Vis mere

I den anden ende af danskerlisten finder man den tidligere landsholdsspiller Mathias 'Zanka' Jørgensen, der får 3,8 mio. kroner om året.

Kun en af ligaens i alt 11 danskere tjener mindre end den tidligere FCK- og Premier League-profil.

Se hele alle MLS-danskernes årsløn her:

1. Anders Dreyer, Sand Diego - 15,5 mio. kroner
2. Mikael Uhre, Philadelphia - 14,3 mio. kroner
3. Marcus Ingvartsen, San Diego - 11 mio. kroner
4. Philip Zinckernagel, Chicago - 10,4 mio. kroner
5. Andreas Maxsø, Colorado - 8,9 mio. kroner
6. Erik Sviatchenko, Houston - 5,2 mio. kroner
7. Lukas Engel, Cincinnati - 5 mio. kroner
8. Jeppe Tverskov, San Diego - 4,5 mio. kroner
9. Malte Amundsen, Columbus - 4,4 mio. kroner
10. Mathias 'Zanka' Jørgensen, Los Angeles Galaxy - 3,8 mio. kroner
11. Mikkel Desler, Austin - 3,5  mio. kroner

Andre læser også