Et nyt celebert par er så småt trådt ind i bevidstheden hos de fleste danskere.

Eks-landsholdsspilleren Nicklas Bendtner og skuespilleren Sus Wilkins.

For de to blev af Se og Hør spottet på en rejse sammen til Rom, mens B.T. siden så de to sidde tæt sammen, da der for nylig var Champions League-kamp i Parken mellem FC København og Bayern München.

Og mens det nye og opsigtsvækkende par har været på alles læber, så er det noget mere sparsomt, hvad hovedpersonerne indtil nu har villet fortælle om den nye romance.

Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Vis mere

Tidligere har Sus Wilkins afstået fra at kommentere forholdet over for Se og Hør, og da B.T. møder Nicklas Bendtner i forbindelse med pressedagen for anden sæson af hans tv-program Nicklas Pranker, er det også sparsomt, hvad han vil dele ud af fra privatlivet.

»Nul, nul,« lyder det med et smil fra Bendtner, da B.T. indleder snakken om romancen.

Jeg så dig i Parken med et vist bekendtskab ved din side. Er det noget, du har lyst til at tale om?

»Desværre,« afviser Bendtner.

Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Vis mere

Historien om Nicklas Bendtners og Sus Wilkins' romance vakte indledende opsigt, fordi den blev publiceret i en tid, hvor det ikke var offentlig kendt, at Nicklas Bendtner og den svenske model Clara Wahlqvist var gået fra hinanden.

Kort efter Se og Hørs historie bekræftede svenskeren dog, at de to ikke længere danner par.

Sus Wilkins blev i august skilt fra sin kæreste gennem ti år Freja Kirk - de to blev gift i 2021, men er nu blot venner, som de siden har fortalt.

Nu har Bendtner og Wilkins så fundet hinanden og nyder altså både ture til Rom og fodboldkampe sammen - uden nogen af parterne dog har ønsket at kommentere det.