Manchester United-ikonet Sir Alex Ferguson gennemgik en livstruende operation tilbage i maj 2018.

Sir Alex Fergusons akutte behandling kom på grund af en hjerneblødning, hvor den 79-årige eks-manager heldigvis kom sig efter den meget alvorlige situation.

Nu kigger Ferguson tilbage på tiden i en kommende dokumentar, hvor han åbner op for frygten for, at han ville miste sin hukommelse.

Dokumentaren 'Sir Alex Ferguson: Never Give In' skal ifølge Ferguson selv sikre, at hans fortællinger bliver fortalt, skriver engelske Daily Mail.

ANDREW YATES

»At miste min hukommelse var min største frygt, da jeg fik en hjerneblødning i 2018,« lyder det fra Ferguson.

»Ved at lave denne film var jeg i stand til at se tilbage på de vigtigste øjeblikke i mit liv.«

Trænerikonet kan heldigvis mindes de både gode og dårlig tider gennem sin imponerende karriere, der blandt andet bød på 13 Premier League-mesterskaber. Den kommende dokumentar giver også et indblik i, hvordan manageren blev formet under en arbejderopvækst i Glasgow.

Det er Fergusons egen søn Jason, der står for at instruere dokumentaren.

Manchester United-legenderne Eric Cantona, Ryan Giggs og Gordon Strachan vil også medvirke i filmen.

Sir Alex Ferguson er den mest succesrige britiske manager nogensinde, hvor han udover de mange Premier League-titler har vundet fem FA Cup-titler og to Champions League-trofæer.

Dokumentaren udkommer 29. maj.