Det var nok én af de bedste sæsoner, vi har set i nyere tid.

Manchester United gjorde rent bord i tre turninger i i 1999, hvor de vandt Premier League, FA Cuppen og Champions League.

Og bag holdet stod den legendariske manager Sir Alex Ferguson. Nu skal han igen lede holdet, når United møder Bayen München i en 20-års jubilæumskamp. Det skriver Skysports.

Finalen fra 1999 huskes blandt andet for den nuværende United-manager Ole Gunnar Solskjærs mål i det 93. minut. Målet sikrede sejren på 1-2 til englænderne.

»Det bliver dejligt at mødes med velkendte ansigter og få muligheden for at støtte arbejdet, som Manchester United Foundation laver,« siger Ferguson til Uniteds hjemmeside.

Ferguson stod i spidsen for United fra 1986 til 2013. Han vandt Premier League 13 gange, fem FA Cup-pokaler og to Champions League-titler.

Hvem der kommer til at spille på holdene, melder historien ikke noget om.

Den eksakte dato er heller ikke oplyst.