Lionel Messi gør det igen.

Argentineren skriver sig denne gang ind i historiebøgerne i den amerikanske liga, Major League Soccer (MLS).

Det oplyser MLS på sin hjemmeside.

Inter Miami-stjernen er blevet topscorer i MLS og bliver den første spiller nogensinde til at vinde 'Golden Boot' to sæsoner i træk.

Det sker, efter en sæson hvor Messi har scoret 26 mål i 31 kampe, som er fire mere end andenpladsen, FC Dallas’ Peter Musa.

Samtidig står Messi også skrevet for 17 assist. 

Sidste år blev det til 29 mål og 19 assists for den ottedobbelte Ballon d'Or-vinder.

Sæsonen er dog ikke slut, for nu går holdene til playoff-fasen, men her tæller målene ikke med i kampen om den gyldne støvle. 

Inter Miami sluttede den regulære sæson som nummer to i Eastern Conference, og holdet møder nummer syv Columbus Crew i første. En kamp der afgøres i bedst af tre.