Sergio Agüero skal skilles fra sin kone og dermed også fra hele Maradona-familien.

De nåede at få drengen med det lovende fodboldnavn Benjamin Agüero Maradona sammen, men nu skal Sergio Agüero skilles fra sin kone Giannina Maradona.

Dermed siger Manchester City-angriberen også farvel til den legendariske fodboldspiller Diego Maradona, der de sidste fire år har været hans svigerfar, det skriver Ekstra Bladet.

Sergio Agüero har ellers fået masser af opbakning fra sin nu tidligere svigerfar både privat og professionelt, og det bliver nu spændende at følge deres forhold i pressen i den kommende tid.