AGF var bagud 0-3 med en mand i undertal mod Brøndby, da der blot manglede godt et kvarter af kampen, men alligevel lykkedes det på sensationel vis at få et point og vinde bronzemedaljerne.
Omstændighederne i kampen gør, at AGF var i fuldstændig ekstase, og karakteren af medaljen føltes af den fineste karat.
»Da Jelle scorer til 3-3, har vi en ud af kroppen-følelse, det kan man ikke sætte ord på. Det er måske også derfor, at det her føles som guld et eller andet sted. For vi var pakket sammen, vi var væk, al stabiliteten, vi havde set i forårssæsonen, var bare væk. Det er jo vanvittigt,« siger Mikkel Duelund, der denne sommer har flere positive nyheder at se frem til, da han skal være far for første gang om få uger.
Sommerferien blev indledt med 90 vanvittige minutter mod Brøndby.
Mens det langt inde i kampen så helt sort ud for AGF, var der hele tiden et håb om ikke at blive overhalet af de direkte konkurrenter til bronzen i Viborg, da de grønblusede ikke kunne score mod FC Nordsjælland i det omvendte opgør, og derfor var aarhusianerne stadig i spil til medaljer.
»Vi er egentlig chokerede helt ind til pausen. Vi kommer ud og prøver at sige til os selv, at Nordsjælland nok skal score, og vi kan jo fornemme på stadion, at der ikke sker en skid deroppe (i Farum, red.). Da vi kommer bagud 3-0, er det egentlig definitivt, at vi nu må satse på, at Nordsjælland klarer ærterne for os,« lyder det fra Duelund, som fortsætter:
»Så sætter vi en hollænder ind (Jelle Duin, red.), og jeg ved ikke, hvad fanden han har lavet i gym, men han har da lavet et eller andet, for han kommer ind og banker den op i hjørnet, så får han straffesparket og scorer også til 3-3,« forklarer han.
Det endte altså virkelig godt for AGF og endnu bedre for Mikkel Duelund.
Inden kampen blev det annonceret, at han har forlænget opholdet i AGF med et år - ud over glæden på hjemmefronten.
»Om seks uger skal jeg være far for første gang, og jeg har fået styr på fremtiden. Det er første gang, at jeg går på ferie med en ret fed følelse, hvor der er styr på det hele. Og så alligevel ikke,« siger han med et stort grin om livet med en nyfødt baby.
