Leslie-Ann Samuel giver ikke op.

»Vi ved, du er i live, og vi ved, at det ikke er dit dna,« lyder det fra hende.

I maj sidste år oplevede hun et stor sorg, da hendes bror, Jlloyd Samuel, i sin bil kolliderede med en varevogn efter at have sat sin børn af ved deres skole. Han omkom i flammerne.

Eller gjorde han?

Jlloyd Samuel (th.) i Bolton-trøjen i 2009. Her såmænd i duel med Nicklas Bendtner, da den danske angriber spillede i Arsenal.
Jlloyd Samuel (th.) i Bolton-trøjen i 2009. Her såmænd i duel med Nicklas Bendtner, da den danske angriber spillede i Arsenal. EDDIE KEOGH

Det mener Leslie-Ann Samuel ikke, at han gjorde.

Hun er overbevist om, at det IKKE var den tidligere fodboldspillere med en fortid i blandt andet Aston Villa, Bolton og Cardiff, der sad i bilen på ulykkestidspunktet.

Søsteren har dedikeret sin Instagram-profil til at bekendtgøre sit budskab om, at Jlloyd Samuel stadig er i live. Blandet med religiøse tilkendegivelser. Det skriver flere engelske medier.

Det har hun gjort siden ulykken.

Sammen med forældrene påstår Leslie-Ann Samuel i stedet, at dødsulykken er en del af et stort forsikringssvindelnummer.

»Vi ses igen snart i levende live, i dette liv,« som hun blandt andet skriver på Instagram.

Familien håber på at kunne få svar ved en ny undersøgelse af dødsulykken, der begynder i dag, tirsdag.

Tidligere har Samuel-familien forsøgt at få gennemført deres egen dna-undersøgelse af liget fra bilen for at kunne få slået identiteten på den døde person fast.

Det er blevet afvist af politiet, der identificerede den døde i bilen som værende Jlloyd Samuel via tandaftryk og røntgenbilleder.

En talsmand fra Cheshire-politiet siger til The Sun:

»Hendes klage er blevet undersøgt grundigt, og det blev slået fast, at undersøgelsen af hr. Samuels død har været efter bogen.«

Det lyder videre fra politiet, at Samuel-familien tidligere på året fik 28 dage til atklage over afgørelsen. Hvilket ikke skete.

Jlloyd Samuels hustru, Emma, der er mor til parrets tre børn, afviser at kommentrere sagen.

»Min eneste bekymring er at komme igennem den kommende uges undersøgelse og beskytte mine tre dejlige børn, som ikke bare har skullet håndtere deres fars tragiske død, men også har skullet være vidne til nådesløse 'fake news', trusler og personangreb på sociale medier. Jeg vil komme med en kort udtalelse efter afslutningen af undersøgelsen. Indtil da vil jeg bede om, at vores privatliv bliver respekteret,« lyder det mandag fra Emma Samuel.

Den spektakulære sag fik i øvrigt yderligere et krydderi, da det i månederne efter den fatale bilulykke kom frem, at Jlloyd Samuel i al hemmelighed havde giftet sig med en kvinde i Iran, hvor fodboldspilleren spillede mod slutningen af karrieren: Fra 2011-15.

Denne kvinde hedder Helia Sahimi, og hun har lægger også et væld af billeder og tekster om Jlloyd Samuels ud på sociale medier.