Advarer kraftigt: Drop FCK-tøj
Der er også en omfattende demonstration i byen.

Der er også en omfattende demonstration i byen.

Det bliver ikke nemt at være FC København-fan i Beograd.
Superligaens førerhold skal i Conference League op mod Crvena Zvezda, Røde Stjerne, i den serbiske hovedstad.
Men dagen før opgøret har FCK udsendt flere advarsler til de medrejsende fans:
»De lokale myndigheder anbefaler, at københavnske fans ikke bærer synligt FCK-merchandise, herunder trøjer og halstørklæder, rundt i byen og i området omkring stadion.«
»Vi opfordrer alle til at tage anbefalingen alvorligt og følge den lokale vejledning under opholdet i Beograd.«
»Bemærk også, at der på kampdagen er planlagt en stor demonstration i Beograd i anledning af søndagens valg, så der forventes trafikale begrænsninger på kampdagen, så det kan være svært at komme rundt i byen og frem til stadion.«
Kampen fløjtes op kl. 18.45 og kan følges på BT.dk.