Det var en udmærket søndag i familien Højlund.

I B.T.s fodboldpodcast 'Ugens Rapport' kom snakken mandag forbi Anders Højlund, der er far til de to unge FCKere Emil og Oscar Højlund samt Manchester United-superstjernen Rasmus Højlund.

»Sikke en søndag eftermiddag, han havde. Først kunne han se Oscar Højlund være banens bedste i FC Københavns 3-0-sejr i Silkeborg,« siger B.T.-sportskommentator Lasse Vøge.

»Oscar Højlund lignede simpelthen en mand, der fremover skal være en del af den ideelle FCK-startopstilling. En kæmpe motor, en rigtig tovejsspiller – han bliver landsholdsspiller en dag, ham der.«

FCKs Oscar Højlund.
FCKs Oscar Højlund. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Nå, men til sidst i kampen kunne han se slå over på Premier League-kampen mellem Manchester United og Luton og se Rasmus Højlund score efter 40 sekunder og slå Premier League-rekord som den yngste spiller nogensinde til at score i seks kampe i træk.« 

»Og nogle minutter senere gjorde han det også til 2-0 med en brystkasseafslutning – sindssygt lavet.«

»Det må være en stolt far – og så har vi stadig til gode at se den tredje søn, Emil Højlund, slå igennem – og nogle siger endda, at han er det største talent af de tre brødre. Uha,« lyder det i podcasten. 

Lyt til hele podcast-episoden herunder og hør blandt andet om Brøndbys heroiske sejr over FC Midtjylland, om Viborgs drønuheldige debutant, om OB's håb og meget mere.