Der er udbrudt målmandspanik i Bayern München.

Og det kan meget vel resultere i, at en kun 16-årig gut kan ende med at skulle stå i buret, når den tyske storklub på onsdag skal spille en afgørende returkamp i Champions League.

Seneste skade har ramt Sven Ulreich, der ellers spillede en storkamp i weekenden – her tiljubles han af sine holdkammerater af den grund.
Seneste skade har ramt Sven Ulreich, der ellers spillede en storkamp i weekenden – her tiljubles han af sine holdkammerater af den grund. Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters/Ritzau Scanpix

Ifølge Bild uden nogensinde før at have spillet en seniorkamp.

Det er skade efter skade efter skade efter skade på den vigtige bagposition, der er årsagen til problemerne forud for opgøret mod italienske Atalanta.

Og til at pilen nu peger på 16-årige Leon Prescott.

Her et overblik over problemerne:

  • Manuel Neuer: Den tyske stjernekeeper er ude i flere uger endnu med en muskelskade.

  • Jonas Urbig: Backuppen fik hjernerystelse i tirsdags mod netop Atalanta, og der er flere protokoller, der skal overholdes i den forbindelse.

  • Sven Ulreich: Reserven måtte træde til i weekendens ligakamp for første gang i halvandet år, hvor han så blev skadet og er ude i halvanden måned. 

  • Leon Klanac: Det oprindelige fjerdevalg har længe været ude med en lårskade.

Men Leon Prescott er klar på trods af sin manglende erfaring.

Som nævnt har han aldrig spillet en seniorkamp, men han har været med på bænken i de seneste to kampe på grund af problemerne

Eneste lille håb for Bayern München er, at Jonas Urbig muligvis kan blive klar. I hvert fald er der fremskridt, lyder det hos Bild.

Internt skal der ifølge mediet dog træffes en beslutning mandag, hvilket lægger ekstra pres på hans tilstand. Og på lægerne.

Heldigvis for Bayern München blev den første kamp på udebane mod Atalanta vundet med hele 6-1, så det videre avancement til kvartfinalerne ser ikke umiddelbart ud til at være i fare. 

Nok heller ikke med en 16-årig i målet.