Ståle Solbakken blev ved Dansk Fodbold Award kåret til Årets Superliga-træner, og det var en glad nordmand, der modtog prisen.

»Der er mange gode trænere i Danmark lige nu, så jeg er meget stolt af prisen,« sagde Ståle Solbakken i sin takketale.

»Jeg vil gerne takke alle omkring holdet. Det gælder alle folkene på træningsbanen og omkring holdet og så spillerne. Jeg tror ikke, jeg kunne have gjort det uden jer,« sagde den norske FCK-træner med et glimt i øjet.

Ståle Solbakken førte i 2013 FC København til klubbens første mesterskab i tre år, ligesom klubben vandt pokalfinalen. Derefter lykkedes det for klubben at kvalificere sig til Champions League, hvor FCK opnåede ni point i fem kampe. Det rakte dog ikke til kvalifikation til ottendedelsfinalerne - men derimod til Europa League, hvor FCK endte med at tabe til Ajax i sidste uge.

De øvrige nominerede til prisen var Alexander Zorniger fra Brøndby, David Nielsen fra Lyngby og Bo Henriksen fra AC Horsens.