Den danske landsholdsspiller Andreas Bjelland blev lørdag skadet i første minut, da hans klub, Brentford, på udebane mødte Millwall i den næstbedste engelske række.

Ifølge Ekstra Bladets hjemmeside blev forsvarsspilleren skadet i det venstre knæ, der tidligere har voldt ham problemer.

Andreas Bjelland skulle modtage bolden fra sin egen målmand, men han var uopmærksom, da en Millwall-spiller løb frem imod ham. Hele episoden endte med, at George Saville scorede for Millwall, og at Andreas Bjelland måtte lade sig udskifte med Chris Mephan.

Det fremgik ikke umiddelbart, hvor alvorlig skaden er, men den kan sagtens tænke at koste den 29-årige Bjelland landskampene mod Panama og Chile senere på måneden. De kampe er tænkt som forberedelse til VM-slutrunden til sommer.

Landsmanden Emiliano Marcondes startede iøvrigt inde for Brentford for første gang, siden han i januar skiftede fra FC Nordsjælland til klubben fra det vestlige London.

Kampen sluttede iøvrigt 1-0 til Millwall.