Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Opgøret mellem Chelsea og Arsenal blev til et vaskeægte mareridt for Andreas Christensen.

Danskeren var skyld i et stort drop i 13. minut af opgøret og blev flået ud i pausen. 'AC's fatale brøler var medvirkende til at sende Arsenal foran.

Den danske landsholdsspiller forvandlede det, der ellers lignede en relativt ufarlig Arsenal-bold til en chance, Eddie Nketiah bankede i kassen.

Du kan se den forfærdelige aktion øverst i artiklen.

Andreas Christensen tager sig til hovedet efter droppet mod Arsenal.
Andreas Christensen tager sig til hovedet efter droppet mod Arsenal. Foto: DAVID KLEIN
Vis mere

»Det må vi sige er Andreas Christensens mål det dér,« lød det fra kommentator Peter Grønborg på tv 3+, der dækker kampen sammen med Jesper Grønkjær.

Den tidligere landsholdsspiller er enig i analysen.

»Selvfølgelig er det en kæmpe fejl af Andreas Christensen.«

Aktionen startede med, at Arsenal-backspilleren Nuno Tavares lossede en bold langt op ad banen mod Eddy Nketiah.

Bolden så dog alt for lang ud, og lignede umiddelbart en, Andreas Christensen nemt kunne opsnappe.

Men desværre blev den 26-årige danskers tilbagelægning til keeper Edouard Mendy alt, alt for slap, og derfor nåede Arsenals angriber bolden først, så han nemt kunne sparke læderet i mål.

Nogen vil måske argumentere for, at Chelsea-målmanden kunne have været hurtigere om at møde bolden - men 'AC' så bestemt ikke godt ud.

Det er første gang i sæsonen, Nketiah scorer i Premier League.

Heldigvis for danskeren gik der kun få minutter inden Chelsea fik ædt sig ind i kampen

Tyske Timo Werner udlignede nemlig for de blåklædte fire minutter senere.

Men det endte alligevel med et nederlag til Chelsea, der blev besejret 4-2.