Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Allerede abonnement?
Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Det lugter lidt af, at vi har fået den hurtigste scoring i dansk fodbolds nyere historie.
21-årige Nicolai Olsen fra B.93 skulle lørdag eftermiddag kun bruge 6,5 sekunder på Østerbro Stadion, før han havde bragt hjemmeholdet foran mod Brabrand i den danske 2. division.
Se det vanvittigt hurtige mål herunder:
Vi har på redaktionen ikke kunnet finde officielle statistikker på hurtigheden af mål scoret i 1.- og 2. division. Men målet er i hvert fald hurtigere end noget, man hidtil har registreret i Danmarks bedste række, Superligaen, siden oprettelsen i 1991.
Her har Emil Lyng ifølge Superstats.dk rekorden for det hurtigste mål scoret i Superligaens historie. Det mål scorede han efter bare ni sekunders spil for FC Nordsjælland mod Esbjerg 20. marts 2011.
B.93 er i hvert fald ikke i tvivl om, at Nicolai Olsens lyn-scoring er den hurtigste i Østerbro-klubbens historie. På sin hjemmeside fortæller klubben, at man er i gang med at undersøge, om målet virkelig er det hurtigste i dansk fodbolds historie.