Sønderjyske vandt årets pokalfinale med 2-0 – i en noget mere kedelig opgørelse vandt modstanderne fra AaB stort.

For samtlige anholdte i forbindelse med onsdagens kamp holdt med det tabende hold.

'Det var udelukkende fans fra Aalborg. Der var ikke nogen sager på Sønderjyske-fans. Det vil vi godt sige de lokale tak for,' skriver Sydjyllands Politi på Twitter.

I alt blev der tilbageholdt og anholdt 44 personer i forbindelse med onsdagens pokalefinale. Det oplyser Søren Søren Strægaard, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til Ritzau.

Flere AaB-fans stod alt for tæt.
Flere AaB-fans stod alt for tæt. Foto: Claus Fisker
Vis mere

Var du til kampen mellem AaB og Sønderjyske, og var du selv involveret i episoden med politiet foran stadion eller var vidne til den, så hører B.T. meget gerne fra dig. Du kan kontakte os på sport@bt.dk. 

Kampen måtte afbrydes i en længere periode i første halvleg, fordi en større gruppe af AaB-fans ikke overholdt de gældende coronarestriktioner for kampen. De stod alt for tæt og benyttede ikke de pladser, de ifølge pladsen skulle sidde på.

Det medførte, at mange af tilhængerne forlod stadion i Esbjerg, og udenfor blev de placeret i et såkaldt futtog af politet.

Inden kampen blev en håndfuld tilhængere fra Aalborg ligeledes tilbageholdt af politiet, fordi der blev affyret fyrværkeri i nærheden af stadion.

»Med undtagelse af den fan, der er sigtet for vold mod politiet, blev alle sendt hjem i bus, som fik politieskorte, til de var på rette kurs,« siger Søren Strægaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi til TV Syd.

Pokalfinalen blev afbrudt i 14 minutter på grund af de fans fra Aalborg, der stod alt for tæt. Episoden skete bare få dage efter, at der er blevet lavet mere lempelige regler for Superligaen, der allerede i weekenden betyder flere fans til fodbold. Mange flere end til onsdagens pokalfinale.

Derfor ærgrede det også kulturminister Joy Mogensen (S), der var til stede til i Esbjerg, at det gik galt.

»En af grundene til, at jeg synes, at det er brandærgerligt, at der er en del af publikum, der ikke kan overholde reglerne i dag, er jo, at disciplinen har været rigtig god i de testkampe, der har været i Superligaen,« sagde hun:

»Det duer jo ikke, at disciplinen kun er der, når vi forsøger. Når så retningslinjerne er der, så skal disciplinen blive ved med at være der.«