Han var en skurk, en tølper og en kanalje. Hans van Breukelen. Hollands målmand under dansk fodbolds mest famøse straffesparkskonkurrence gennem tiderne. Men hvad sagde den blonde keeper egentlig til Flemming Povlsen?

Det fortæller den tidligere hollandske landsholdsmålmand nu – 25 år senere – til BT:

»Jeg sagde, at jeg godt kunne lide ham, fordi vi spillede sammen i PSV Eindhoven. Og…

Han var en skurk, en tølper og en kanalje. Hans van Breukelen. Hollands målmand under dansk fodbolds mest famøse straffesparkskonkurrence gennem tiderne. Men hvad sagde den blonde keeper egentlig til Flemming Povlsen?

Præcis i dag er det 25 år siden, det danske landshold sparkede de forsvarende hollandske europamestre til side og trådte ind i en finale, der siden blev det perfekte punktum på det største kapitel i den rød-hvide fodboldhistorie.

Semifinalen mod de hollandske stjerner blev den måske største gyser, et dansk landshold nogensinde har medvirket i. Den havde det hele. Neglebidende spænding, fire mål, en frygtindgydende skade og flere kontroversielle situationer.

De mytiske øjeblikke fra kampen den 22. juni 1992 står derfor i kø. Henrik Larsens scoringer, Henrik Andersens knæ og Kim Christoftes afsluttende straffespark og jubel. Én ikonisk situation indkapsler kampen og den nerve, der var på stadion i Göteborg den juni-aften for to-et-halvt årti siden. Flemming Povlsens straffespark mod den hollandske målmand Hans van Breukelen.

»Når jeg kigger tilbage, tænker jeg: ’Hold nu kæft en ballade der var omkring det straffespark. Og alligevel fik jeg scoret. Jeg er glad for, at det optrin ikke har dannet skole. For det er ikke godt for nogen, at man skal bruge så meget tid og så mange kræfter på at sparke et straffespark. Det var en psykologisk krig, hvor jeg er glad for, jeg ikke lod mig intimidere af den måde, han kom frem foran mig på,« fortæller Flemming Povlsen i dag til BT.

Vis mere

Povlsen scorede på sit straffespark og jublede efterfølgende med to af de mest knyttede næver, man kan forestille sig. Men inden var den daværende landsholdsangriber igennem et optrin, både han, Hans van Breukelen og de fleste fodboldinteresserede danskere husker.

Verdensstjernen Marco van Basten havde netop brændt sit straffespark på Peter Schmeichel. Danmark kunne derfor bringe sig foran med det næste spark i dén straffesparkskonkurrence, der var blevet nødvendig efter 2-2 i semifinalens ordinære tid og en forlænget spilletid uden scoringer. Men da Povlsen gik ned mod 11 meter-pletten for at sparke Danmarks andet straffespark blev han mødt af en historisk aggressiv hollandsk målmand. Povlsens tidligere holdkammerat i den hollandske storklub PSV Eindhoven fløj ud i danskerens ansigt og konfronterede ham som en slagsbror på Crazy Daisy.

I dét øjeblik fik Hans van Breukelen prædikatet ’skurk’ i de danske stuer’ For hvordan kunne hollænderen finde på at gøre noget så upassende og grænseoverskridende på så kritisk et tidspunkt? Flemming Povlsen skubbede ham væk, men siden kaldte den spanske dommer de to sammen igen for at få ro på gemytterne.

Men hvad sagde van Breukelen egentlig til Flemming Povlsen i de få, afgørende sekunder. Det fortæller den tidligere hollandske landsholdsmålmand nu – 25 år senere – til BT.

»Jeg sagde, at jeg godt kunne lide ham, fordi vi spillede sammen i PSV Eindhoven. Og…så sagde jeg, at jeg vidste præcis, hvor han ville sparke. Det er det hele,« fortæller den i dag 60-årige Hans van Breukelen, som indtil i tirsdags var teknisk direktør i det hollandske fodboldforbund.

Hans van Breukelen, som han ser ud i dag, 25 år efter semifinalen mod Danmark Vis mere

Sådan husker hollænderen situationen. Men derudover har van Breukelen ikke yderligere lyst til at bidrage til ’den danske fest’. Det har Flemming Povlsen til gengæld. Men her et kvart århundrede senere husker Povlsen ikke, om Breukelen overhovedet sagde noget.

»Hvis han vidste, hvor jeg ville sparke, skulle han nok have gjort noget mere ved den. Jeg kendte Hans van Breukelen og vidste, at han var typen, der godt kunne lide en masse gejl omkring straffesparkssituationer. Han skulle stå der som den store mand og vinde det store psykologiske spil. Så jeg vidste det godt. Jeg var ikke overrasket over, at han kom ud og gik helt tæt på min intimsfære,« siger Povlsen.

»Jeg reagerer selv stille og roligt selv ved at sige: ’Prøv og hør, makker. Det er ikke dit område det her,« husker han.

Som det er med historiske øjeblikke, har røverhistorierne ellers været mange, når det gælder, hvad der blev sagt i de famøse sekunder på Nya Ullevi.

»Det er ikke gengivet korrekt, at der skulle være sket en samtale, hvor jeg har sagt, at jeg ville sparke den lige i nosserne på ham, som det er gengivet nogle steder. Der var drama nok omkring det. Det kunne jeg ikke toppe,« fortæller Flemming Povlsen grinende.

Tror du, han vidste, hvor du ville sparke – eller var det held, at han sprang til den rigtige side?

»Naaah. Jeg har da sparket et par straffespark for PSV Eindhoven i et par pokalkampe. Og der sparkede jeg da også i den side. Men jeg ved det ikke. Jeg synes jo bare, det er synd, han ikke tager den, hvis han ved, hvor jeg sparker. Den vil jeg til enhver tid have på ham,« understreger Povlsen.

I dag snakker Flemming Povlsen ikke længere med Hans van Breukelen. Tiden – ikke straffesparket – er kommet i vejen. Men da de var holdkammerater i Eindhoven i slutningen af 80erne havde de to kombattanter det godt med hinanden.

»Vores forhold var rigtigt fint. Vi havde den samme indstilling til at spille fodbold, og den ærgerrighed og aggressivitet, vi begge kunne bringe for dagen, passede rigtigt godt. Han var også en flink, flink mand uden for banen med en sød kone. Han var en god type at have på sit hold,« fortæller Povlsen.

Den juni-aften var de to imidlertid på hver deres hold. I dansk optik blev Flemming Povlsen derfor helten, mens Hans van Breukelen stod tilbage som den store slyngel.

»Vi var alles kæledægger dengang, så der var ikke nogen, der skulle komme og genere os med ufine tricks. For hr. og fru Jensen, som ofte ser landsholdsfodbold for første gang i den slags slutrunder, var det nok lidt for meget. Samtidigt var Flemming Toft og Preben Elkjær (TV2s kommentatorer under EM i 92, red.) lidt harme, så jeg kan godt forstå, han kom til at stå som skurken,« erklærer den tidligere angriber.

Vis mere

Han vandt – van Breukelen og Holland tabte. Derfor er det Povlsen og hans gamle holdkammerater, der på mandag kan lade sig hylde på 25-årsdagen for finalesejren over Tyskland. En kamp, Danmark blandt andet kom til ved hjælp ved af Flemming Povlsens straffespark. Et straffespark og en situation, som ifølge den danske hovedperson definerer de uger i Sverige, som til sidst gjorde Danmark til Europamester.

»De andre var de store, og de forsøgte at spænde ben for os og dupere os. Både navnemæssigt, men også på den her måde. Det fik de ikke held med, fordi vi hele tiden rejste os op og sagde: ’Vi har vores vej mod målet, som vi forsøger at gå. Den er der ikke nogen, der skal komme i vejen for.’ Så det var et billede på, hvilken spiller, jeg var, men også på den præstation, vi leverede deroppe. Det straffespark og den straffesparkskonkurrence var ét stort udtryk for vores tre uger i Sverige,« slutter Flemming Povlsen.

Den store straffesparkskonkurrence

  1. Ronald Koeman 0-1
  2. 1-1 Henrik Larsen
  3. Marco van Basten (brænder) 1-1
  4. 2-1 Flemming Povlsen
  5. Dennis Bergkamp 2-2
  6. 3-2 Lars Elstrup
  7. Frank Rijkaard 3-3
  8. 4-3 Kim Vilfort
  9. Rob Witschge 4-4
  10. 5-4 Kim Christofte