Det er efterhånden et par år siden, at AC Horsens' cheftræner, Bo Henriksen, opdagede, at der rendte noget helt unikt rundt på klubbens ungdomshold.
»En af vores ungdomstrænere sagde 'prøv lige at gå ind og se et klip med ham her Jeppe Kjær'. Så jeg ser et klip, hvor han spiller en kamp ude mod Næsby, hvor han driblede uden om tre-fire mand og sparkede bolden i kassen,« fortæller Bo Henriksen.
»Så tog jeg derefter ned og så ham spille en kamp for U14-holdet. Og efter bare fem minutter kunne jeg se, at han var noget specielt. Hans førsteberøring var meget spændende. Og lige siden har vi prøvet at beskytte ham.«
I dag kender alle Superliga-følgere den nu 16-årige Jeppe Kjær, der i de seneste kampe har foldet sit store potentiale ud for Horsens' Superliga-hold. I weekenden startede han for første gang på banen og kvitterede med en Laudrup'sk assist i 2-1-sejren over Esbjerg.
Bo Henriksen lægger sjældent bånd på sin begejstring, men han prøver efter bedste evne at beskytte kæmpetalentet, der først fyldte 16 år i marts.
»Jeg ville hellere have, at folk ser det med deres egne øjne, i stedet for at jeg taler ham op. Men altså, man har kunnet se det her komme længe efterhånden.«
»Det drejer sig kun om én ting: At passe på ham, så han kan udvikle sig bedst muligt. Vi skal ikke forlange, at han ikke laver fejl. Der er heldigvis ingen, som er fuldkommen som 16-årig. Men han kan finde ud af alt det sværeste i fodbold, så nu skal vi lære ham alt det nemmeste.«
Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor længe et så stort talent skal spille i Horsens. For dagen kommer naturligvis, hvor større udfordringer venter. Og topklubberne ligger på lur.
»Han har både trænet med i Juventus og i Southampton. I fodboldmiljøet har folk længe vidst, at vi havde et ekstraordinært talent. Og der har været følere fra mange af de store danske klubber, det skal jeg være ærlig og sige. Og også fra udenlandske,« siger Bo Henriksen og understreger:
»Jeg kunne sælge ham i morgen. Det ville overhovedet ikke være noget problem.«
»Det skal bare være det rigtige. For når jeg ser på Jeppe, så smiler han. Når han spiller fodbold, smiler han. Og når han er sammen med sine holdkammerater, så smiler han. Og så længe han gør det, og at han udvikler sig, så er jeg glad.«
»Mulighederne skal nok komme. Om vi så taler om et halvt år eller om først et helt år, det er ikke så vigtigt.«
