Der er intet normalt over situationen med den blot 15-årige JJ Gabriel, som lige nu fylder stolpe op og stolpe ned i de britiske medier.

Han er et såkaldt wonderkid med tilnavnet 'Kid Messi'- og stod på spring til at få Premier League-debut for Manchester United.

Men nu er der opstået et vanvittigt drama, som hele fodboldverden taler om, for JJ Gabriels familie føler sig svigtet af klubben.

Et chok-exit er på vej.

»JJ Gabriel og hans familie føler sig svigtet af Manchester United og argumenterer for, at løfter om vejen til førsteholdet ikke er blevet holdt,« skriver Sky Sports.

Store kanoner som Manchester United-legenderne Gary Neville og Roy Keane er helt paf over situationen.

»Jeg fatter ikke, at dem, som repræsenterer en en 15-årig, vil have hans navn frem i lyset nu,« sagde Neville.

Men familien har tilsyneladende en anden taktik og har presset på for at knægten på førsteholdet længe.

Hans far vakte den tidligere United-træner Ruben Amorims vrede efter et møde på klubbens træningsanlæg Carrington. 

Pludselig cirkulerede der et billede af JJ Gabriel og Amorim på de sociale medier, og den portugisiske træner var utilfreds med, at hans far havde delt billedet offentligt. 

Den slags skaber nemlig en masse hype, og så kan der dermed også vokse nogle tanker om urealistiske scenarier for så unge spillere.

»Der er en følelse af, at de bare har ret til det,« sagde Amorim om de unge spillere, der følte, at de skulle vade ind på førsteholdet i en af verdens største klubber.

Billedet blev slettet, men skaden var sket.

Nu er det betændte forhold så eskaleret, til trods for at den unge komet fik sin seniordebut for United i deres træningskamp mod Atletico Madrid i Stockholm sidste måned.

Hos BBC kan de løfte sløret for, at han ikke trænede med i Michael Carricks trup i slutningen af ​​sidste uge på grund af problemer i forholdet mellem spillerens familie og United.

Selvom han kun var 14 år gammel, da sæsonen startede, vandt han prisen som årets spiller i Premier League under 18 i sidste sæson, og han er jagtet af ALLE de store klubber, der lugter blod, mens forholdet til De Røde Djævle vakler.

Paris Saint-Germain og Bayern München står på spring, men ifølge BBC lagde Real Madrid sig i første omgang i spidsen af kapløbet for at få fat i ham.

Fredag aften var meldingen så, at Barcelona skulle tale deres sag for at ændre skæbnen.

B.T. Fodbold

I dag kigger vi tilbage på en dramatisk Superliga-runde, hvor især dommerne spillede uheldige roller. Vi taler om verdens mest mutte fodboldspiller. Der er landsholdsudtagelse - og så skal vi vende et topdramatisk Manchester-derby. Vært: Lasse Vøge Medværter: Emil Berggreen og Jannick Liburd Producere: Emilie Maja Jeppesen og Frederik Riis-Jacobsen Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen