Kan Martin Braithwaite følge op på succes-debuten for FC Barcelona, hvorfor hoster og hakker FC København afsted i dette forår og hvordan ser storholdenes Champions League-form ud.

Det er emnerne i denne uges Fodbold FM, hvor Francis Dickoh og Ken Ilsø besøgte studiet. Udsendelsen kan høres herover.

Derudover var Jeppe Brock Laursen, sportsjournalist på Politiken, med på telefonen for at udlægge teksten i den store Manchester City-fodboldskandale, som har sendt storkubben i karantæne fra europæisk fodbold i de næste to sæsoner.

Fodbold FM er B.T. Sports podcast om fodbold - og kun fodbold. Hver mandag debatterer aktører fra fodboldverdenen de vigtigste begivenheder og emner fra ind- og udland. Vært er Steffen Gronemann. Følg Fodbold FM på Facebook og på Twitter.