Lyt til artiklen

Den store opbakning, Danmark har nydt hidtil under EM, kan blive erstattet af tomme sæder, når landsholdet onsdag spiller semifinale på Wembley i London.

Lige nu er der ikke udsigt til danske fans på lægterne på grund af de britiske coronarestriktioner.

Og det er en skandale, hvis man spørger Brøndby-legenden Ole Bjur, der søndag morgen var gæst sammen med Nikolaj Koppel i B.T.s fodboldpodcast 'Fodbold EM'. Hør podcasten nederst i artiklen eller i din podcast-app.

»Det er en regulær skandale. Specielt når vi skal møde England. Det giver jo dem en enorm hjemmebanefordel. På alle måder synes jeg, at det er urimeligt, at man ikke kan få arrangeret det sådan, at man vi sende nogle roligans derover og få skabt den stemning,« siger Ole Bjur.

RB PLUS, 18.01.2017, kl . 06.00: Fodboldklubber henter specialister i udlandet Udenlandske specialister vinder udbredelse i superligaklubberne, der har ansat fysiske trænere, målmandstrænere og præstationsanalytikere fra hele verden. Ole Bjur, sportschef i Brøndby præsenterer Auri Skarbalius som cheftræner frem til 2013 på et pressemøde i Brøndby fredag d. 9 december 2011. (Foto: LISELOTTE SABROE/Scanpix 2011)
RB PLUS, 18.01.2017, kl . 06.00: Fodboldklubber henter specialister i udlandet Udenlandske specialister vinder udbredelse i superligaklubberne, der har ansat fysiske trænere, målmandstrænere og præstationsanalytikere fra hele verden. Ole Bjur, sportschef i Brøndby præsenterer Auri Skarbalius som cheftræner frem til 2013 på et pressemøde i Brøndby fredag d. 9 december 2011. (Foto: LISELOTTE SABROE/Scanpix 2011) Foto: LISELOTTE SABROE
Vis mere

EM er indtil videre blevet spillet i 11 forskellige byer i hele Europa fra Parken på Østerbro i København til Baku i Aserbajdsjan, men semifinalerne og finalen skal spilles på Wembley i London, og det er urimeligt, hvis der kun kan være engelske tilskuere, mener Ole Bjur.

»Det er jo EM. England skal ikke have en rendyrket hjemmebanefordel, som de vil få i det her tilfælde på grund af nogle coronarestriktioner.«

»Det virker helt skørt for mig, at man får blandet tingene sammen. Men lad os se, om ikke der bliver løsnet lidt op. Det har vi jo set tidligere,« siger Ole Bjur

Den danske landstræner, Kasper Hjulmand, lader til at være enig med Ole Bjur.

Foto: Philip Davali
Vis mere

»Vi må håbe, at Boris Johnson (Englands premierminister, red.) vågner op og giver adgang til en masse tusinde danske fans. Jeg håber, at der er en masse, der får lov,« siger Kasper Hjulmand.

Kampen bliver spillet klokken 21 på onsdag. Der bliver lukket omkring 60.000 tilskuere ind på det engelske nationalstadion.