I 2019 vandt nu 26-årige Kristian Kjærlund 'X Factor'.

Dengang fik han at vide, at han skulle holde lidt igen, fordi han blev et kendt ansigt igennem et familieprogram. Men nu føler han, at han kan være fuldt ud sig selv – og det indebærer blandt andet at dele frække billeder af sig selv på Instagram.

»Jeg elsker at have lidt eller ingen tøj på. Faktisk er jeg nøgen på daglig basis, og nogle gange er der også folk, der tager billeder af det,« forklarer Kristian Kjærlund til B.T.

Eksempelvis byder 'X Factor'-vinderens seneste opslag på Instagram på et billede af ham, der slænger sig ganske letpåklædt på et bord med en buttplug i hånden foran en tavle med teksten 'KNEP MIG NU!'.

Kristian Kjærlunds erotiske billede skræmte en god sjat af hans følgere væk. Men han er ligeglad, for han elsker at tage den slags billeder.
Kristian Kjærlunds erotiske billede skræmte en god sjat af hans følgere væk. Men han er ligeglad, for han elsker at tage den slags billeder. Foto: Privat/@kristiankjaerlund/Rikke Hougaard
Vis mere

Det meget eksplicitte billede er dog ikke faldet i god jord hos Kristian Kjærlunds Instagram-følgere.

Faktisk har det resulteret i en mindre følgerflugt.

»Jeg har ikke helt styr på antallet af tabte følgere, men omkring en 60-80 stykker, så værre er det heller ikke,« forklarer den 26-årige odenseaner.

»De forsvandt bare utrolig hurtigt. Navnlig taget i betragtning, at det langtfra er første gang, jeg deler latterlige og/eller gustne billeder herinde. Det er nærmest det eneste, jeg deler efterhånden. Men måske teksten i baggrunden var en anelse for grafisk, eller måske min bule bare var for lille til folket,« siger Kristian Kjærlund med et glimt i øjet.

Men faktisk har den tidligere 'X Factor'-vinder længe forsøgt at luge lidt ud i sine følgere på de sociale medier, så han kunne give den gas med det frække indhold.

»Jeg har været meget opmærksom på at lave en glidende overgang fra den mere sobre udgave af mig selv, som jeg følte – og fik at vide – jeg var nødt til at være i kraft af min deltagelse i et familieprogram, til den mere ufiltrerede og reelle udgave af mig selv,« forklarer Kristian Kjærlund.

Derfor har han langsomt skruet op for det seksuelle indhold.

»Så har folk haft mulighed for at anticipere udviklingen og springe fra, inden de blev vidne til noget, der ville ryste dem i deres grundvold,« forklarer han.

Kristian Kjærlund i split – og cowboyhat – til sangen 'Blood in the Cut' i 'X Factor 2019'.
Kristian Kjærlund i split – og cowboyhat – til sangen 'Blood in the Cut' i 'X Factor 2019'. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Ud over hensynet til de unge 'X Factor'-fans gemte Kristian Kjærlund sig også væk efter sin sejr i TV 2-programmet, fordi han følte et stort pres for at jagte en musikkarriere og ikke mindst mødte en masse kritik som et offentligt ansigt.

Og i starten havde han svært ved ikke at lade sig ramme af det.

»I dag lader jeg ikke fremmede menneskers holdning til mig afholde mig fra at gøre ting, der gør mig glad, hvilket også forklarer delingen af det omtalte billede. Men dengang var det afgjort noget, som gav mig lyst til at pakke mig væk,« forklarer Kristian Kjærlund.

Derfor er musikken nu igen kun en hobby for den tidligere 'X Factor'-vinder, der dog fortæller, at han er i gang med et større musikalsk projekt. Til daglig er det dog hans bachelor i psykologi på Syddansk Universitet, der fylder hjemme hos ham i Odense.