Man tænker det næsten hver gang, man når til ugens femte dag: 'Endelig blev det fredag'. Men hvorfor ikke gøre lidt ekstra ud af det på trods af corona?

Samme tanke havde Nikoline Steen Kristensen, da hun opdagede, at man på 'X Factor'-produktionen var stor fan af hendes store glæde ved fredagen. Og hendes særlige ritual, der nu er blevet en trend.

»Jeg er et tryghedsmenneske, så det er dejligt at have noget sammen,« siger hun.

'Endelig fredag' kalder hun det. Eller som forkortelsen lyder: EF-fredag.

Sådan så det ud på Nikolines Instagram fredag.
Sådan så det ud på Nikolines Instagram fredag.
Vis mere

Vil man være en del af fællesskabet, så er det ikke særlig svært.

Det eneste, man skal gøre, er at iføre sig nogle farverige sokker. Det elsker Nikoline Steen Kristensen, og det har smittet af på både produktionsholdet og hendes følgere.

»'EF-fredag' er noget, jeg har haft med mine veninder, og fordi jeg altid går med farverige sokker, så foreslog jeg, at man kunne gøre det samtidig,« forklarer hun.

Det har affødt, at flere af hendes følgere på Instagram fredag delte billeder af deres fødder med forskellige farverige sokker.

»Det var virkelig fedt. Der var så mange, der skrev: 'Glædelig fredag',« siger den 17-årige 'X Factor'-deltager.

Det hjalp hende meget med nervøsiteten, at hun vidste, så mange så med iført sjove sokker, forklarer hun.

Hun håber, det fortsætter de næste mange liveshow.