Tidligere på ugen blev det antydet i flere medier, at de to 'X Factor'-konkurrenter Simon Kozma og Nikoline Steen Kristensen skulle være blevet kærester, men det er de ikke, afviser de.

»Vi er ikke kærester. Der er mange, der tror vi er, men det er bare blevet blæst ret meget op,« lyder det fra Nikoline Steen Kristensen til B.T. efter femte 'X Factor'-liveshow.

»Vi klinger rigtig godt sammen,« tilføjer hun og synes generelt, at det er overvældende, at deres relation bliver nævnt i medierne.

»Men vi tager det bare med et smil,« griner hun.

Nikoline Steen Kristensen.
Nikoline Steen Kristensen. Foto: Tariq Mikkel Khan
Vis mere

Og Simon Kozma er enig.

»Det er lidt underligt, at folk pludselig snakker om den slags ting. Vi er ikke kærester, vi klinger faktisk bare godt sammen. Men vores fokus er rigtig meget på 'X Factor'.«

Nikoline Steen Kristensen har hele tiden været blandt bookmakernes favoritter til at vinde 'X Factor'.

For drenge-duoen Simon & Marcus er det derimod kommet meget bag på dem, at de nu står i semifinalen - uden at have været i farezonen på noget tidspunkt.

»Vi får en masse søde beskeder. Det vælter ind - også i kommentarfeltet på YouTube. Folk er generelt super søde. Men det kommer lidt som en overraskelse hver fredag,« lyder det fra de to drenge, der derfor også gerne vil have fokus væk fra kæreste-rygter.

»Vi har fokus på at nå til finalen. Det må ikke handle om andet nu,« forklarer de.

I årets femte liveshow stillede Nikoline Steen Kristensen op med Rasmus Walther nummeret 'Endeløst', mens Simon & Marcus sang Nik & Jays 2003-hit 'Hot'.

De to gymnasiedrenge var nærmest lige blevet  født, da nummeret oprindeligt hittede, og for at gøre det til deres eget havde deres mentor Thomas Blachman arrangeret 'Hot' i en disco-version.

Simon og Marcus trøster et medlem af The Kubrix efter Blachmans syvmandsgruppe blev stemt hjem.
Simon og Marcus trøster et medlem af The Kubrix efter Blachmans syvmandsgruppe blev stemt hjem. Foto: Tariq Mikkel Khan
Vis mere

»I et af de første liveshows var der også lidt disco-vibes, og det var nok det fedeste, vi havde lavet, så han tænkte, at vi skulle prøve at få lidt af det samme ind. Vi prøver på ingen måder at være de nye Nik & Jay, så det var fedt at lave en anden udgave,« forklarer Simon & Marucs.

Efter at være røget i farezonen med Oh Lands unge sangerinde Lucca, endte det med at blive Thomas Blachmans anden gruppe The Kubrix, som blev stemt hjem fredag aften.

I næste uge venter årets 'X Factor'-semifinale, før den endelige finale 9. april.