Da Mette Frederiksen i november lukkede syv nordjyske kommuner ned på grund af frygt for coronasmitte fra mink, gik det udover 'X Factor'-duoen Unity.
Duoen, der består af de to barndomsvenner Simon Kozma og Marcus Enevoldsen, går til daglig i 2. g på Thisted Gymnasium, og Thisted kommune var netop en af de syv kommuner, som fra den 5.–20. november blev lukket ned, hvilket betød, at de ikke kunne være fysisk til stede ved det efterfølgende bootcamp-forløb.
»Vi tænkte: 'Nu er løbet nok kørt,« fortæller Simon og Marcus til B.T.
Et par uger for inden havde Thomas Blachman sendt dem videre fra 'Five Chair'-runden i 'X Factor', og da de så var i gang med at forberede sig til næste runde, fik de besked på at blive hjemme.
»Vi anede ikke, hvad der skulle ske. Vi vidste ikke, om vi var diskvalificeret,« fortæller de videre.
Da 'X Factor' først og fremmest 'bare' er et underholdningsprogram, var der ikke mulighed for, at drengene kunne forlade deres kommune, så til sidst fandt produktionsholdet på, at de i stedet skulle være med på bootcamp over en videoforbindelse:
»Vi fik hele tiden at vide, at de arbejdede på en løsning, og så sagde de en dag 'drenge, I skal have downloadet Zoom'.«
Unity-drengene fortæller, at det var en forvirrende omgang. At det på ingen måder var optimalt at skulle vise talentet frem for Thomas Blachman over video:
»Vi tænkte helt klart, at det nok ville forringe vores chancer. Vi prøvede at være positive og tænkte, at hvis vi endte med at ryge ud, spildte vi det mindste ikke en tur på at skulle køre til København (Bootcamp blev optaget ved Røsnæs ved Kalundborg, red.)«.
Simon og Marcus synes generelt, det var lidt mærkeligt at være i en af de lukkede kommuner. Det er sjældent, de forlader Thisted, så det var ret irriterende, at nedlukningen lige nøjagtig skete i den periode, hvor de havde et formål med at rejse ud, fortæller de.
Da det er først er i næste uge, at man ser, hvordan det går Unity-drengene og deres bootcamp-optræden, kan de ikke udtale sig mere om den del af processen.
Dog ærgrer de sig i dag over, at de ikke fik lov til at være en del af det store fællesskab, som også er en del af oplevelsen.
»Det virkede jo som om, de andre var på en lille lejrskole. Det lød helt vildt hyggeligt. Og så fik de andre mulighed for at synge med en professionel pianist, hvor vi måtte nøjes med at låne en klassekammerat – som også er rigtig dygtig,« indskyder de hurtigt.
