Dan Laursen fra 'X-Factor' har åbenbart en ret stor fan, og den store fan er dommer og DJ Martin Jensens mor.

»Min mor ringede i løbet af uge. Hun spurgte, hvor mange gange man kan stemme. Hun havde prøvet at stemme en masse gange, men den ville ikke gå igennem,« sagde dommeren under det fjerde liveshow fredag.

»Hun stemmer altid på Dan,« fortsatte han.

Da B.T. taler med Dan Lauersen efter showet, fortæller han, at det kom meget bag på ham. Det vidste han intet om, og han har endda mødt hende.

Dan Laursen under fjerde liveshow.
Dan Laursen under fjerde liveshow. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

»Hun gav ikke udtryk for det,« forklarer han.

Så hun virkede ikke lidt starstruck?

»Haha, når man har en søn, der er verdenskendt DJ, så tror jeg ikke, man bliver det af en 'X Factor'-deltager,« svarer han med et lille grin.

Dan Laursen og Martin Jensens mor mødte hinanden under noget, Dan Laursen kalder et teambuilding-forløb. Det var nogle dage før første liveshow, hvor han og de andre i den ældre kategori øvede intenst sammen med deres mentor.

»Hun var vidst i nærheden, og så kom hun lige forbi,« fortæller han.

Martin Jensens mor havde både set ham og de andre synge, men han bemærkede ikke, at hun skulle være særligt vild med ham.

»Måske var det der, hun blev fan af mig,« siger han, da B.T. spørger ham en ekstra gang.