I søndagens afsnit af 'Over Atlanten' kan man se, at de to kendisser musiker Wafande og diamantekspert Katerina Pitzner er meget glade for hinanden.

Så glade, at Wafande ikke er bange for at komme med en kærlighedserklaring for rullende kameraer.

Du kan se klippet, hvor han erklærer sin kærlighed til Pitzner, ovenover artiklen.

»Hun er først og fremmest skidesød, og så er hun 'straight to the point', der er ikke så meget 'bullshit',« lyder det fra Wafande, som bliver interviewet på den vippende båd.

»Jeg er meget positivt overrasket over hende, må jeg sige. Hun har stjålet mit venskab og mit hjerte.«

For nyligt måtte de to også aktivt gå ud og mane rygter til jorden.

Her forklarede de på diamanthandlerens Instagram-side, at de trods de stærke følelser ikke var blevet kærester. Og det var der en særlig grund til, afslørede de.

»Det er, fordi jeg ikke vil have flere børn. Det er det, der er dealbreakeren. Så ved I det, og sådan er det,« lød det fra Katerina Pitzner.