Svend Hansen bruger næsten alt sin tid på egen gård, og alt aktivitet foregår ude, men inde i køkkenet gemmer han på en særlig samling.

Svend Hansen fra ‘Landmand søger kærlighed’ har haft en hård opstart i programmet, hvor kun tre piger har valgt at sende ham et brev, men det tager den smilene vestjyde ikke så tungt, for ham er det positivt med tre seriøse henvendelser, da han ikke er vant til at få opmærksomhed fra pigerne.

Til daglig bor Svend i sit barndomshjem i Vestjylland – en stor gård med 150 malkekøer, hvor han dyrker majs, græs og korn. Gården har han overtaget fra sine forældre, og inde bag gårdens fire vægge gemmer der sig en helt speciel samling, der går tilbage til 1976.

– Mine forældre startede med at sætte dem op i 1976, som de fik dem. Der er i dag 175 på væggen, fortæller Svend til Realityportalen og peger på køkkenvæggen, hvor klistermærker pryder hele den ene væg.

Svend ønsker ikke at fjerne det festlige pynt i køkkenet, da han selv har interesse i klistermærkerne.

– Jeg samlede også lidt på dem i min barndom, som jeg har gemt i en skokasse.

Formålet med samlingen er at samle på de sjove klistermærker.

– Det er kun for hyggens skyld og for børnenes skyld, siger min far, griner Svend og fortsætter.

– De fleste firmaer er dog stoppet med at dele ud af klistermarkerne, fortæller Svend, hvis samling derfor ikke vokser så meget længere.

Følg Svend og de andre landmænd i aften kl. 20.00 på TV 2.

Bragt i samarbejde med Realityportalen.dk.