Efter det store drama i sidste afsnit af 'Gift ved første blik' havde Luna Elmkjær kun ét ønske.

Hun ville hjem. Hjem fra bryllupsrejsen og hjem fra ægtemanden, Anders Pilemand, som hun følte havde holdt hende for nar.

Men det kunne ikke lade sig gøre at afbryde rejsen før tid. Til gengæld blev Luna Elmkjær tilbudt professionel hjælp af DR, da hun kom til Danmark, fortæller hun til B.T.

I torsdagens afsnit af 'Gift ved første blik' kan man få fornemmelsen af, at parret prøver at få det til at fungere, så de kan få en hyggelig afslutning på en bryllupsrejse, der er gået helt galt. Men ifølge Luna Elmkjær er det spil for galleriet.

»Du kan jo set det på vores adfærd, måden, vi går ved siden af hinanden på. Gu' hygger vi os da ej. Da vi bliver filmet nede ved noget vand – det er sgu da, fordi vi ved, vi har et kamera i røven. Vi laver bare et stykke arbejde. Jeg går med min egen ked-af-det-hed, og han går og bare ser ud. Han prøver ikke at snakke med mig eller sige noget. Og når jeg prøver at snakke med ham, bliver jeg ignoreret, og han kigger mig ikke i øjnene,« siger hun.

Ifølge Luna Elmkjær udveksler de kun nogle korte, sikre sætninger med hinanden på værelset – sætninger, der ikke kan 'bringe hinandens pis i kog'. Og ellers venter hun bare. Venter på, at hun kan få lov at komme hjem. Men det er ikke så ligetil.

»Bryllupsrejsen bliver ved til den bitre ende, og det er jeg meget sur og vred over på det tidspunkt. Jeg bor stadig på værelse med Anders, men jeg er så rystet og chokeret, at jeg ikke kan tænke klart eller overveje, at jeg jo bare selv kan booke et andet værelse,« siger Luna Elmkjær, der siden har undret sig over, at hendes ægtemand ikke tilbød at gøre det.

På dette tidspunkt er Luna Elmkjær så langt ude, at hun bare vil hjem fra Frankrig med det samme. Hjem til sin familie. Men hendes ønske går tabt i logistik og misforståelser, inden det når hjem til DR i Danmark, forklarer hun.

»Efterfølgende er det så gået op for mig, at produktionen hjemme i Danmark ikke har forstået, hvor dårligt jeg havde det. Så det er faktisk først, da jeg har siddet og ikke sovet i et døgn og vrælet i en dag, at de begynder at finde ud af, at det ikke er så godt,« siger hun om misforståelsen.

»Til gengæld tilbød de mig psykologhjælp, da jeg kom hjem. Jeg tænkte først, at jeg ikke havde brug for det, men lige så snart jeg begyndte at snakke om situationen i Bordeaux, begyndte jeg at græde, og dér vidste jeg, jeg var i krise,« siger Luna Elmkjær, der var glad for, at hendes følelser blev anerkendt og forstået.

Især fordi det tunge tankemylder og uroen ikke var ukendt for 52-årige Luna Elmkjær. For 14 år siden havde hun en depression, og hun blev derfor nervøs, da den velkendte følelse begyndte at overtage hendes krop og sind.

»Jeg sagde til Anders, at jeg var pissebange for, at jeg blev skubbet ned i depressionen igen, fordi han havde chokeret mig så meget. Hver gang jeg prøvede at snakke, begyndte jeg at græde, så jeg var virkelig bange for, at jeg var strøget med hundrede kilometer lige ned i det dybeste hul,« siger hun.

Heldigvis endte hun ikke på bunden denne gang. Og i dag er frygten for en ny depression ovre. Hun har det fint og godt, fortæller hun.

»Det var fantastisk at tale med en psykolog, men jeg kan stadig mærke, jeg har en del stress i min krop, har søvnbesvær og kraftig hjertebanken. Men det bliver hele tiden bedre. Jeg er heldigvis en stærk person – bare ikke når det kommer til kærlighedsrelationer,« siger hun.

»Folk spørger, om det påvirkede mig så meget, fordi jeg havde hjertesorg over Anders, men det var udelukkende, fordi jeg følte mig ydmyget, lige da jeg havde slippet taget og blottet mig.«

B.T. har forsøgt at få en kommentar fra Anders Pilemand, men det har ikke været muligt.