Da filmen ramte biograferne verden over i begyndelsen af 1990erne, blev den et kæmpe hit.

Nu ser det ud til, at man vil forsøge at genskabe succesen med en ny version af 'Befri Willy'.

Det skriver Variety og The Hollywood Reporter.

Filmen om drengen Jesse, der danner et usædvanligt venskab med spækhuggeren Willy, som han beslutter sig for at befri fra fangenskab, fik premiere tilbage i 1993, hvor den endte med at indtjene mere end en milliard kroner.

Siden fulgte der flere andre film i serien – og nu ser det ud til, at man er klar til at begynde igen.

I hvert fald lyder det ifølge Variety, at filmselskabet Warner Bros. er i gang med at udvikle en ny version af familieeventyrfilmen, der skal produceres af tv-producerne Anthony og Joe Russos selskab AGBO.

Der er foreløbigt ikke meldt noget om, hvorvidt nogle skuespillere er tilknyttet projektet endnu – og det vides heller ikke, hvornår en eventuel ny 'Free Willy'-film kan få premiere.