Hvis du var en af de mange millioner seere, der fulgte med i de ni sæsoner af 'How I Met Your Mother', er der måske grund til at glæde sig.

Der er nemlig lagt op til en fortsættelse af serien – et såkaldt spinoff – med titlen 'How I Met Your Father'.

Det skriver Variety.

Hvor vi i 'How I Met Your Mother' fulgte karakteren Ted Mosby, der blev spillet af Josh Radnor, skal vi nu i stedet følge karakteren Sophie, der skal spilles af Hilary Duff.

The cast of "How I Met Your Mother" (L-R) Neil Patrick Harris, Cobie Smulders, Josh Radnor, Alyson Hannigan and Jason Segel pose with their award for Favorite Network TV Comedy in the press room at the 2012 People's Choice Awards at the Nokia Theatre in Los Angeles, California, January 11, 2012. AFP PHOTO / Robyn Beck. ROBYN BECK / AFP
The cast of "How I Met Your Mother" (L-R) Neil Patrick Harris, Cobie Smulders, Josh Radnor, Alyson Hannigan and Jason Segel pose with their award for Favorite Network TV Comedy in the press room at the 2012 People's Choice Awards at the Nokia Theatre in Los Angeles, California, January 11, 2012. AFP PHOTO / Robyn Beck. ROBYN BECK / AFP Foto: ROBYN BECK
Vis mere

Udgangspunktet for originalserien er, at Ted Mosby fortæller sine børn, hvordan han mødte deres mor, og handlingen udspiller sig derfor primært i flashbacks. Sådan bliver det også i den nye serie, udover at det altså nu er en far, der skal findes.

Her møder vi Sophie og hendes gruppe af venner i 2021, hvor de forsøger at finde ud af, hvem de er, hvad de vil have ud af livet, og hvordan i alverden man dater i en tid med datingapps og et næsten uendeligt udvalg af muligheder.

Ifølge Varietys kilder er det stadig uvist, hvordan den nye serie vil flette sammen med den gamle, hvis den overhovedet gør det.

Det er streamingtjenesten Hulu, der står bag serien. Skaberne bag den originale serie, Carter Bays og Craig Thomas, er med som producers på den kommende serie.

»Jeg har været utrolig heldig at spille nogle fantastiske karakterer i løbet af min karriere, og jeg ser frem til at kaste mig ud i rollen som Sophie,« siger Hilary Duff.

»Jeg er beæret og lidt nervøs over, at Carter og Craig tør overlade forsættelsen af deres lille baby til mig.«