Seerne må undvære den gode Mikkel Kryger på TV 2 det næste stykke tid.
Han holder nemlig en lang pause fra sit værtskab på 'Go' morgen Danmark'.
Det skriver Billed Bladet, der har fået nyheden bekræftet af TV 2.
Det var sidste uge, at den populære vært havde sidste vagt, inden han nu er draget væk fra skærmen de kommende måneder.
Han er nemlig ude at rejse, lyder forklaringen.
I den kommende tid bliver det derfor de andre værter, der dækker ind for Mikkel Kryger.
Der skal umiddelbart ikke findes en erstatning for Mikkel Kryger, mens han er væk.
Seerne kan dog muligvis se frem til at se mere til Lise Rønne, der fungerer som fast afløser på programmet.
Det vides ikke, hvor værten skal hen og hvor længe.
B.T. arbejder på en kommentar fra Mikkel Kryger om rejsen.