Maria fra 'De unge mødre' er inde i en dårlig periode, hvor hun let bliver påvirket af sine omgivelser.

I næste uges afsnit af ‘De unge mødre’ fortæller Maria, der som 16-årig blev mor til Vincent, at hun er inde i en periode, hvor hendes usikkerhed fylder en del, og det får angsten til at blusse op.

»Jeg føler, jeg er alt for tyk, min hage er jeg blevet mobbet en del med, så den ville jeg bare gerne have lavet.« lyder det fra Maria i programmet.

»Jeg føler bare, at alt er galt med mig. Det er utroligt, så meget mobning det bare ødelægger,« forstætter Maria.

Der er mange situationer i hverdagen, hvor det påvirker den unge mor, at hun ikke er inde i en god periode, og det åbner hun op om i mandagens afsnit.

Det kan for eksempel være, når hun handler ind, er på legepladsen med sin søn eller skal ud med skrald om aftenen, så kommer angsten snigende.

Hun har svært ved at finde troen på, at hun er god nok og frygter, hvad andre tænker om hende og sønnen.

Artiklen blev bragt i samarbejde med Realityportalen.dk