Stig Thorsboe, som har skrevet tv-serierne 'Badehotellet' og 'Krøniken', er død efter kort tids sygdom. 

Det oplyser familien ifølge Ritzau.

Han blev 78 år. 

Stig Thorsboe står bag en række kendte danske tv-serier. Flere af dem er skrevet med sin hustru, Hanna Lundblad.

»Jeg har mistet min elskede Stig. Min tætteste fortrolige og arbejdspartner,« siger Hanna Lundblad i en skriftlig kommentar.

»Vi har løst vilde udfordringer sammen og flettet et dagligdags liv mellem dybe samtaler om fiktive personer, virkelige, os selv og vores to helt vidunderlige fælles sønner og deres ældre søskende,« siger hun videre.

Familien beder om ro til at være i sorgen.

Stig Thorsboe har også skrevet hittet 'Taxa' og 'Lykke'.

Familien beder om ro til at være i sorgen.