Selv om der er tre gange flere seere til TV 2s 'Vild med Dans', piller DR ikke ved sit nye musik-talentshow, 'Live'.

Mens 991.000 danskere sad klinet til skærmen, da TV 2 fredag aften blændede op for 15. sæson af 'Vild med Dans', var det en noget mindre skare, der så med, da DR1 sendte anden runde af det nye musikprogram 'Live'. 309.000 så første del, mens der i anden del efter TV Avisen var 275.000 seere, der hang på.

Seertal er dog slet ikke det afgørende for DR, fortæller underholdningschef Jan Lagermand Lundme.

»Hvis man kun kigger på seertallene, har vi tabt. Var seertal vores succesparameter, havde vi indkøbt et velafprøvet format. Vores fokus har hele tiden været at formidle musik på en ny måde ved at vise, hvor mange talenter, der er i Danmark. Det er egentlig det, jeg har lyst til at blive målt på,« siger han og tilføjer:

»Selvfølgelig vil vi da gerne have mange seere, men vi har hele tiden vidst, at vi ville være oppe mod en hård konkurrent.«

Er der en nedre grænse for hvor få seere, I kan leve med?

»Det er lidt et hypotetisk spørgsmål. Vi tager en uge ad gangen. Selvfølgelig vil vi da gerne have mange seere, men vi har hele tiden vidst, at vi ville være oppe mod en hård konkurrent.«

Det lyder som om, 'Live' går godt set med jeres briller?

Efter 10 år i spidsen for 'X Factor' har DR's underholdningschef' Jan Lagermand Lundme' nu ansvaret for det nye fredagsprogram 'Live' med Sanne Salomonsen og Lina Rafn som dommere.
Efter 10 år i spidsen for 'X Factor' har DR's underholdningschef' Jan Lagermand Lundme' nu ansvaret for det nye fredagsprogram 'Live' med Sanne Salomonsen og Lina Rafn som dommere. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Jeg har en god fornemmelse af, at vi er lykkedes med det, vi ville. Problemer med appen har fyldt meget den første uge. Det er løst nu, og vi  får mange positive tilkendegivelser fra seerne,« siger Jan Lagermand Lundme.

Programmet fortsætter over de næste seks fredage. Og konkurrencen om fredagsseerne er kun til gavn for seerne, mener Jan Lagermand Lundme.

»Vi skal ikke lave det samme. Det er ikke kun fredag klokken 20, vi er konkurrenter. Det er vi hele tiden, og det er kun sundt,« siger han.

TV 2: Vi er ikke i tv-krig

Hos TV 2 har man svært ved at få armene ned over fredagens 991.000 seere til premieren på 15. sæson af 'Vild med Dans'. Fredagens show fik den højeste share (andel af alle seere, der havde tv'et tændt fredag aften, red.) i 11 år, mens det blev den mest sete premiere på programmet i tre år.

Næsten en million danskere så med, da Sarah Grünewald og Christiane Schaumburg-Müller bød indenfor til 15. sæson af 'Vild med dans' fredag aften.
Næsten en million danskere så med, da Sarah Grünewald og Christiane Schaumburg-Müller bød indenfor til 15. sæson af 'Vild med dans' fredag aften. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Det lever klart op til forventningerne og mere til. Det er lykkedes at få skabt al det humør og al den fest, vi kunne håbe på,« siger programmets redaktør, Thomas Strøbech, til B.T.

Ifølge 'Vild med Dans'-redaktøren skeler man på TV 2 ikke så meget til, hvordan det går hos konkurrenten.

»Vi er ikke med i nogen tv-krig. Jeg synes, det er rigtig fint, at DR går ud og satser på noget nyt fredag aften. Det skal de have al mulig held og lykke med,« siger Thomas Strøbech.

Seertallet bekræfter ifølge Thomas Strøbech, at live-begivenheder stadig er noget af det, seerne vil have. Derfor er det næppe sidste gang, TV 2 sender 'Vild med Dans', tilføjer han.