I videoen øverst kan du se traileren for den seneste 'Klovn'-film.

Mia Lyhne afslørede tidligere på året, at den nye 'Klovn'-sæson ville få premiere til august. Nu har TV 2 sat en premieredato klar

Den 13. august fortsætter Casper Christensen og Frank Hvam deres tåkrukmmende eventyr, når syvende sæson af 'Klovn' får premiere på TV 2, der har overtaget serien efter den oprindelig blev sent på TV 2 Zulu i årene 2005-2009.

De to hovedpersoner udtaler i en pressemeddelelse:

»Igennem to 'Klovn'-spillefilm har vi arbejdet med det store drama og de store følelser, hvor alt er på spil. Nu glæder vi os til at vende tilbage til hverdagen og grine af de små ting. Hvor et helt afsnit kan gå med at fange en muldvarp eller klage over en fordærvet pebersovs. Og så gøre det til et stort problem.«

Mia (Mia Lyhne) og Frank (Frank Hvam) i den nye sæson af ’Klovn’.
Mia (Mia Lyhne) og Frank (Frank Hvam) i den nye sæson af ’Klovn’. Foto: Per Arnesen / TV 2
Vis mere

I den nye sæson er Iben Hjejle blevet skiftet ud med Lene Nystrøm, så Casper Christensen i serien er blevet kæreste med selveste 'Aqua'-Lene. Derudover vil der være gæsteoptrædener fra så forskellige kendisser som grevinde Alexandras eksmand Martin Jørgensen, B.S. Christiansen og Erik Clausen.

Frank og Casper er tilbage med en ny sæson af ’Klovn’, der har premiere på TV 2 til august.
Frank og Casper er tilbage med en ny sæson af ’Klovn’, der har premiere på TV 2 til august. Foto: Per Arnesen / TV 2
Vis mere